I næsten 2000 år har Kongeegen haft sin trone i Jægerspris og set og oplevet mere end noget andet træ i måske hele Nordeuropa. Læs mere om skovens konge her.
GPS koordinater: 55.910163, 11.989114
Parkering: Kørende kan parkere på Barakvej i Kulhuse ved indgangen til skoven, og offentlig transport med bus går direkte til indgangen til skoven, hvor bussen vender.
historie og myter om kongeegen
Kongeegen har levet i Jægerspris Nordskov i 1500–1900 år, og anses således for at være et af Nordeuropas ældste egetræer — måske dét ældste. Det har overlevet rydning og hugst i jernalderen og fremefter, og at blive en del af Danmarks flåde under Christian 4. Det sumpede og strandengsrige område ud til Roskilde Fjord har gjort det besværligt at nå træet, og efterhånden som det er vokset til har myterne sandsynligvis spundet sig ind på det store træ. At stå ansigt til ansigt med så gammelt et væsen har sikkert manet til ærefrygt uanset hedenskab eller kristendom, og med de besværlige forhold omkring træfældning i området, har Kongeegens storhed vundet endnu mere indpas.
Navnets symbolik kan have flere oprindelser. Det kan henvise dets alder, som går forud for selv Gorm den Gamle, sammenhængen med Jægerspris slot som kongesæde; det kan henvise til en berømt hændelse, hvor Frederik d. 7. søgte tilflugt i træets hule stamme sammen med Grevinde Danner, hvor de stadig sad på hver deres hest. Det kan også henvise til træets ælde og position som skovens konge og måske som livstræ. Måske er det blevet tilbedt som et mikrokosmos af Ask Yggdrasil, mens der stadig var rester af hedenskab i området.
Traditionen for at opfatte et træ som en entitet, som kan bringe fremgang og lette overgange, som vi ser det i f.eks. øjetræer og kludeege, som kan helbrede sygdom, og suttetræer, som markerer barnets overgang fra bruger af sut til et større barn. Traditionen med suttetræer er bevaret helt til i dag, og der findes mange af sin slags rundt omkring i landet.
Kongeegen er i øvrigt en stilkeg (Quercus robur), et af de mest karakteristiske og levedygtige træer i Nordeuropæisk natur
Kongeegen set ”indefra”, hvor veddet er frønnet bort, og stammen står tilbage som træet livsnerve.
Et besøg hos skovens konge
Det er en unik og på sin vis overnaturlig oplevelse at opleve det ældgamle træ, og som en der holder af særlige træer, eller måske har shamanistiske eller hekseagtige tendenser, kan turen være sin egen lille pilgrimsvandring.
Der er ca. 5 kilometer fra parkeringspladsen ved Kulhuse, og herfra må man bevæge sig på cykel eller til fods. Undervejs kommer man igennem mange forskellige skovtyper, hvoraf den mest interessante er Bredvig Mose, som har været fredet og urørt i omkring 100 år. Her kan man opleve en naturtype, som kommer meget tæt på hvordan landets oprindelige skove kan have taget sig ud.
Når man når skiltet, der angiver Kongeegens placering, ser man den fra vejen på en vis afstand, og her står den som en skulpturel profil, som giver fantasien vinger – den kan både antage skikkelse af en drage, en trold, en fugl der udfolder sine vinger mod himlen, måske en Fønix, der rejser sig af asken, alt efter ens indre billedsprog. Om man oplever den i sommerligt egeløv eller vintervæde bevarer den stadig sin udstråling af en ældgammel tilstedeværelse. Man skal være hårdhudet for ikke at blive påvirket.
Kongeegen set “forfra”, ved vintertid.
Bevæger man sig længere ad skovvejen kan man finde Dyrnæs Mole, et tidligere udskibsningssted for teglprodukter. Vender man tilbage fra samme lokationkan man opleve Kongeegen mellem træerne fra en anden vinkel, hvor dens troldeagtige tilstedeværelse ikke bliver mindre tydelig. Den tager sin retmæssige plads og formidler sin egen ordløse kommunikation.
Kongeegens omfang omtrent en tredjedel, måske blot en fjerdedel af det oprindelige i egens storhedstid, og træet får udelukkende sin næring gennem barkskallen – det indre ved er med tiden frønnet bort. Træets grene støttes af flere stolper, men kronen er levedygtig og fuld af løv. Egen står omkredset af et hegn, der er med til at sikre at den ikke berøres og forstyrres af nysgerrige. En eg, der har så mange år på bagen udgør også sin egen biotop og giver hjem til adskillige arter i barken, omkring træet og dets rødder.
Kongeegens Familie
Hvis Kongeegen er skovens øverste regent, så har den også to prinser eller prinsesser, Storkeegen og Snoegen.
Storkeegen finder man lidt før Kongeegen, og den har fået sit navn efter et maleri af P.C Skovgaard fra 1843, ”Eg med storkerede i Nordskoven i Jægerspris.” Storkeegens alder blev i 1965 vurderet til 800 år, og den sidste levende gren faldt i 1980. Nu er der kun en høj, udhulet stub tilbage, og de mange besøgende gennem tiden har slidt på ruinen af det gamle træ. Ikke desto mindre er stubben stadig imponerende, og store grene ligger spredt i skovbunden i nærheden.
Ruinen af Storkeegen, der påtrods af at have været død i over 45 år, stadig gør sig en imponerende figur.
Fra Kongeegen er der ca. 1,1 kilometer til dens anden ”efterkommer,” Snoegen, som står i Øllemosen. Den har fået sit navn på grund af den snoede stamme, som er fremkommet mens den har stået i tættere skov og har måttet sno sig for at nå lyset.
Snoegens sidste levende kviste døde i 1991, hvor det havde opnået en alder af 600–700 år. Men træruinen står stadig som en besynderlig blanding af en trold og en krammebamse, eller et jætteagtigt væsen, der rækker sine arme mod himlen.
Snoegen med dens bemærkelsesværdige, forvredne profil. Bemærk ”øjet” i stammens midte.
Udover de tre royale ege byder Nordskoven på andre eventyrlige oplevelser: dystre moser og ellesumpe, et væld af skovtyper, en gammel skovpavillon, og er man uopmærksom kan man sagtens fare vild.
