Fan­den i Lak­se­ga­de

Om Epi­so­den

Til­ba­ge i efter­å­ret 1826, var et hus på Lak­se­ga­de 210 epi­cen­ter for Dan­mark’s mest spek­taku­læ­re og berøm­te pol­ter­gei­st-sag. Det hele begynd­te en aften i star­ten af Sep­tem­ber, da ejen­dom­mens bebo­e­re plud­se­lig måt­te flyg­te ud på gaden i panik. Her­fra så de hjæl­pe­løst til, mens deres hjem brød ud i kaos. Snart flok­ke­des folk til fra hele Køben­havn, for at se hvad bal­la­den gik ud på, og ryg­ter­ne spred­te sig hur­tigt om kar­to­f­ler, bestik og bræn­destyk­ker der fløj gen­nem luf­ten, som sty­ret af en usyn­lig kraft, og om høje og skræm­men­de lat­ter­ud­brud, brø­len ban­den og svov­len. Nogen men­te også, at have set et par røde, glø­de­n­de øjne inde bag vin­du­er­ne. Der­u­d­over skul­le en ældre dame i bebyg­gel­sen have taget ansvar for uro­lig­he­der­ne, der efter sigen­de var opstå­et efter hun hav­de for­søgt at kon­tak­te djæ­vel­en ved hjælp af hen­des Cypri­a­nus.

Poli­ti­et trå­d­te snart til. Adskil­li­ge betjen­te blev poste­ret i og omkring ejen­dom­men, i håb om at fan­ge de ansvar­li­ge. Den 15. Sep­tem­ber udsend­te poli­ti­et en offent­lig erklæ­ring i dag­bla­de­ne omkring uro­lig­he­der­ne. Her blev det med­delt, at ryg­ter­ne om hvad der hav­de fun­det sted var helt ude af pro­por­tio­ner med vir­ke­lig­he­den. Det var gan­ske vist rig­tigt, at en bebo­er i ejen­dom­men gen­tag­ne gan­ge hav­de fået knust fle­re af sine vin­du­er, men mere lå der alt­så ikke i dét.

Ikke desto min­dre fort­sat­te begi­ven­he­der­ne i og omkring Lak­se­ga­de 210 til­sy­ne­la­den­de et styk­ke tid efter poli­tiets erklæ­ring, omend fle­re dog var tem­me­lig fjol­le­de. For eksem­pel skrev avi­ser­ne, at der var ble­vet fun­det en kar­tof­fel med en sed­del i, under­skre­vet af sel­ve­ste djæv­len, som annon­ce­re­de at han alt­så hav­de for­ladt byen et par dage for at del­ta­ge i et mar­ked i Roskil­de.

Uro­lig­he­der­ne lader til i alt at have varet et par ugers tid, hvor­ef­ter der igen var stil­hed omkring Lak­se­ga­de. De skul­le dog vise sig at have sat et dybt aftryk i befolk­nin­gens fan­ta­si og blev en del af fol­ke og popu­lær­kul­tu­ren i man­ge år efter. Både sku­e­spil, san­ge, bøger og man­ge andre under­hold­nings-kil­der, gjor­de utal­li­ge refe­ren­cer til hæn­del­ser­ne, og skab­te det berøm­te ord­s­prog: “når fan­den er løs i Lak­se­ga­de”, der sta­dig bru­ges i dag.

Kom­men­ta­rer

Lak­se­ga­de hæn­del­ser­ne har en hel del til­fæl­les med andre dan­ske pol­ter­gei­st sager, såsom Got­hers­ga­de sagen fra 1779 og Ny Told­bod­ga­de sagen fra 1886–87. Og lige­som oven­nævn­te sager, er Lak­se­ga­de epi­so­den hel­ler aldrig ble­vet opkla­ret til­freds­stil­len­de.

Der fin­des man­ge tvivls­om­me og mod­stri­den­de histo­ri­er omkring hvad ske­te på Lak­se­ga­de i Sep­tem­ber 1826, og der er ingen tvivl om at man­ge af dis­se er opdig­te­de. Ser vi bort fra de mest fjol­le­de og over­drev­ne anek­do­ter, kan vi frem­hæ­ve et par af de mere jord­næ­re teo­ri­er.

Ud over poli­tiets erklæ­ring, der frem­hæ­ve­de en grup­pe loka­le bal­la­de­ma­ge­re som ger­nings­mæn­de­ne, var der en anden teo­ri om, at en lokal høn­se­kræm­mer hav­de sat det hele i værk, som hævn for uret­fær­dig behand­ling af hans kære­ste. Hun hav­de kort for­in­den været tje­ne­stepi­ge i nr. 210, men måt­te flyt­te på grund af chi­ka­ne fra en fami­lie der. Fokus blev på et tids­punkt også ret­tet mod en lokal kasket­ma­gers søn, der var en dyg­tig bug­ta­ler og til­med kendt for at være lidt af en spas­ma­ger, og som man men­te kun­ne være skyld i de over­na­tur­li­ge stem­mer der hør­tes fra byg­nin­gen. I sid­ste ende var der dog ingen af de frem­sat­te teo­ri­er der kun­ne bevi­ses, eller for den sags skyld for­kla­re, de mere bizar­re hæn­del­ser.

Udvalg­te kil­der

• J. David­sen — Fan­den i Lak­se­ga­de, Spø­ge­ri­et i Got­hers­ga­de
• Lars Tho­mas — Det Mysti­ske Dan­mark
• S. von Huth — Spi­ri­tis­me Kon­tra Mate­ri­a­lis­me