Spøgeri i J. F. Willumsens barndomshjem

På den grund, der nu om dage blandt andet huser Det Danske Filminstitut og Cinemateket, lå i slutningen af 1800 tallet en lille marskandiserbutik med en dertil knyttet beboelsesejendom. Begge var ejet af den folkekære kunstner J.F. Willumsens far, og Willumsen selv voksede faktisk op her. Han var dog for længst flyttet hjemmefra, da nedenstående hændelser fandt sted. Bygningen, der sandsynligvis stammede helt tilbage fra midten af det 18. Aarhundrede, var på dette tidspunkt meget forfalden. Derudover var der et uhumskt indeklima, hvilket tilsammen med den mørke og triste beliggenhed bidrog til en skummel og halvdyster atmosfære.

J. F. Willumsen, portræt af Vilhelm Hammershøi

En grå oktoberdag i 1888 flyttede en Familie – kun omtalt som “Familien ‘F.'” – bestående af en enkefrue og hendes to halvvoksne Sønner, ind i en ledig lejlighed på anden sal i ejendommen. Det ene af Lejlighedens tre Værelser blev kort derefter udlejet til en ung Bogbinder, “H.”, der var barndomsven til en af Enkefru F.’s Sønner.

Enkefru F. følte fra begyndelsen, at der var noget mærkeligt ved lejligheden, noget der snart skulle blive bekræftet. En Morgen bankede hun på H.’ s dør for at servere ham morgenkaffe, og da han ikke svarede som han plejede, prøvede hun flere gange. Endelig hørte hun en svag stemme fra værelset der sagde: ‘Kom ind’. Da hun trådte ind, så hun til sin overraskelse den unge bogbinder siddende halvt påklædt ved vinduet, helt bleg i ansigtet og med et skræmt blik i øjnene. Hun spurgte hvorfor han dog var så tidligt oppe, og han svarede meget utydeligt og undvigende. Om aftenen efter de havde spist, betroede H. sig dog til sin ven, den ældste af sønnerne, og fortalte følgende:

Da han aftenen før havde lukket sig ind på sit værelse, fik han med det samme en følelse af at der var noget, der ikke var som det burde være. Men han forsøgte at slå det hen og lade som ingenting, ved at tænke på noget andet og nynne nogle melodier for sig selv. Han satte sig dernæst til at læse i en bog, og gjorde sig kort tid efter klar til at gå i seng. Det var først da han slukkede sin lampe for at lægge sig til at sove, at der begyndte at opstå seriøse uroligheder i værelset. Det startede med en svag summen, men udviklede sig kort efter drastisk. H. troede først det var indbildning, men måtte til sidst erkende at der var noget usædvanligt under opsamling.

Ovre i det ene hjørne af værelset, hvor kakkelovnen (der ikke havde været opfyret den pågældende aften) stod, så H. nu et mærkeligt Lys, der skiftede mellem at være fosfor-agtigt og med en violet glans. Lyset bevægede sig langsomt frem og tilbage foran kakkelovnen, ca. en meter over gulvet, for efter noget tid pludseligt at forsvinde. Men dette var kun begyndelsen. H. hørte nu en rumsteren af forskellige genstande rundt om i værelset, og hvor meget han end prøvede at ignorere det, var det ikke muligt, da noget stort og tungt pludselig blev slynget fra den ene ende af rummet hen mod hans seng, og tilbage igen. Dette gentog sig flere gange, og H. følte sig under decideret angreb.

Til sidst samlede H. alt sit resterende mod. Han sprang ud af sengen og tændte en lampe, og i det øjeblik at han tændte lyset, blev alt stille. Nu blev det endvidere helt tydeligt for ham, at det hele ikke havde været indbildning. Adskillige genstande var nemlig kastet hulter til bulter rundt i rummet, og han kunne nu også se, hvad det tunge skyts fra tidligere var: nemlig en ca. ½ meter lang sælskindskuffert, hvis indhold nu lå spredt ud midt på gulvet. H. var helt sikker på, at kufferten havde stået i et fjernt hjørne af værelset, da han gik i seng.

H. opgav derefter at sove, og gik sig i stedet en lang tur, indtil helt ud på morgenstunden, hvor enkefru F. var kom forbi med kaffen.

En baggård i Vognmagergade (år 1900)

Spøgelserne på trappeopgangen

Yderligere episoder

H. havde også yderligere oplevelser med “fænomenet”, der i mindst ét tilfælde blev lidt for fysisk. En nat, hvor der igen blev smidt rundt med den førnævnte sælskindskuffert, blev H. strøget hen over ansigtet med noget der føltes som en klam, lådden hånd. Der var dog ingen gerningsmand at se nogen steder.

Dette var dog ikke tilfældet i følgende episode. En dag kom en af H.’s brødre, der på det tidspunkt var andenstyrmand på et af Thingvalla’s skibe, til byen, for at bo sammen med ham nogle dage. En af nætterne vågnede Familien F. ved et forfærdeligt spektakel ude fra køkkenet. Den ældste af brødrene F. sprang ud af sengen, tændte hurtigt en lampe og gik ud for at se, hvad der var sket. I køkkenet stod styrmanden halvt påklædt, bevæbnet med en tyk egetræsstok og med et forbløffet ansigtsudtryk. Han forklarede, at han havde set en person inde på H.s værelse og havde derefter jaget ham ud i køkkenet. Her var han dog forsvundet, og H.’s bror var sikker på, at han måtte være flygtet ud gennem skorstenen.

Styrmanden kendte efter sigende ikke til de tidligere hændelser i huset, og selv da man fortalte ham om dem, fastholdt han, at det måtte dreje sig om en indbrudstyv eller lignende. Den efterhånden berygtede sælskinds kuffert skulle her endnu engang have været involveret, selvom det ikke er helt klart hvordan.

Efter denne episode var Bogbinder H. blevet så træt af urolighederne, at han opsagde lejemålet og flyttede kort derefter.

Kilde

Tags

I samme kategori…