Ravnkil­de i Rold Skov er ren ånde­lig wel­l­ness, og har i århund­re­der til­truk­ket både hek­se og godt­folk. Læs mere om den unik­ke og hel­li­ge mosekil­de, her.

GPS:56.838072, 9.827512

Par­ke­ring:På Rebild­vej, nær Lars Kjærs Hus.

Om Ravnkil­de

Ravnkil­de er en såkaldt sump- eller mosekil­de, som er karak­te­ri­se­ret ved at van­det væl­der op gen­nem jor­den og ska­ber et vådt og fro­digt områ­de med mos­pu­der og et væld af sjæld­ne plan­tear­ter og vand med en kon­stant tem­pe­ra­tur på ca. 7 gra­der, og udle­der c. 85 liter vand i sekun­det.

Ravnkil­de i dens idyl­li­ske omgi­vel­ser (foto af Mik­kel Hou­møl­ler)

Rold Sko­vs berøm­te heks Dan­nie Dru­e­hyld har for­talt, at hun ofte har hen­tet sit kil­de­vand her og brugt det til sine hek­se­re­me­di­er, og betrag­te­de van­det i lig­hed med Jor­dan­flo­den og Gan­ges som hel­ligt. Ravnkil­de har gen­nem tiden haft man­ge funk­tio­ner, blandt andet som hel­sekil­de og frugt­bar­hed­s­kil­de. Bade­de man i måneskin i kil­den, blev man med barn (selv­om det iføl­ge Dan­nie Dru­e­hyld også kræ­ve­de lidt del­ta­gel­se fra et styk­ke han­køn). Dens vand har været opfat­tet som hel­bre­den­de, og man må sige at ople­vel­sen af kil­den i sig selv er den rene ånde­li­ge wel­l­ness. Den har været hjem­sted for val­rav­ne (der­af mulig­vis nav­net), og for nøk­ker og nym­fer, der har inspi­re­ret musi­ke­re til kom­po­si­tio­ner gen­nem kil­dens lifli­ge kluk­ken.

Dan­nie Dru­e­hyld (1947–2021) giver næste gene­ra­tion en tour omkring Ravnkil­de.

Turen der­til

Man går fra par­ke­rings­plad­sen på Rebild­vej ad stien til høj­re. Under­vejs pas­se­rer man kryb­s­kyt­ten Lars Kjærs hus og van­drer langs grus­vej­en med Rebild­bak­ker­nes hedeland­skab på sin høj­re side og den væl­di­ge Grav­lev Ådal med den gen­skab­te Grav­lev Sø på sin ven­stre, og på var­me dage kan man ofte for­nem­me kil­dens til­ste­de­væ­rel­se gen­nem en kølig­hed i luf­ten, selv på lang afstand. Når man når til kil­den åbner der sig en unik natur­ty­pe, hvor bøge­træ­er­ne omkran­ser kil­den, hvis udspring når helt op til brin­ken, hvor sko­ven begyn­der. En ræk­ke træ­de­sten giver adgang til det strøm­men­de vand, og her kan man roligt tage sin drik­ke­dunk og fyl­de den op, eller drik­ke direk­te af kil­dens, iføl­ge tra­di­tio­nen, helen­de vand. Dog må man ikke betræ­de sel­ve kil­dens plan­te­liv. 

Et par af Ravnkil­des man­ge udgre­nin­ger.

Bevæ­ger man sig vide­re fra Ravnkil­de ad vej­en mod nord, kan man besø­ge end­nu en kil­de, Lil­le Blåkil­de, som trods sit navn er mere hvid end blå på grund af de sto­re mæng­der kalk, den træk­ker med fra under­grun­den, og end­nu stør­re end både Ravnkil­de og den nær­ved­lig­gen­de Sto­re Blåkil­de med sine 150 liter vand i sekun­det. Her­fra bidra­ger kil­den til den sto­re Lin­den­borg Å, der har sit udløb i Lim­fjor­den.

Sto­re Blåkil­de med dens safir­blå vand.

Kil­der

  • Hel­ge Qvi­stor­ff — Min ynd­lings­tur i Rold Skov (Jysk Lokal­hi­sto­risk For­lag, 1999)
  • Rebild­por­ten