Vandreblokken Sengestenen i Nordskov ved Stenlille er både en betydelig vandreblok fra istiden og et vidne om bronzealderfolkets ritualer
GPS: 55.522470, 11.606450
Parkering: Kommer man fra rute 57 ved Stenlille, ligger der til venstre for Nordskovvej en rummelig parkeringsplads ved skovens begyndelse nær Hjortebjerghus. På vejens modsatte side leder et skilt mod Sengestenen.
Andre attraktioner i nærheden: Blodstenen, Dyssen På Snarebanken, Korset Ved Conradineslyst
Det vestsjællandske landskab er præget af gletschernes tilbagetrækning fra landet for ca. 11.700 år siden, hvor Weischelistiden afløstes af et mere tempereret klima, hvilket skabte et kuperet moræneterræn overstrøet med sten og grus. Landskabet er karakteristisk for sine hvælvede bakkedrag og søer, der er formet i dødishuller som Tissø og Maglesø. Den tilbagetrækkende is efterlod også de større såkaldte ledeblokke, sten af usædvanlig størrelse, som leder tanken hen på et skjult grundfjeld, der stikker spredte rygkamme frem af de sandede jordlag.
I dette landskab ligger Nordskov ved Stenlille, et mindre skovområde med bøgebevoksning, hvor bakken Hjortebjerg hvælver sig skovklædt med en rydningsrøde, en gravhøj opbygget af mindre sten, en efterladenskab fra det bronzealderfolk, der boede her i perioden 1700–500 f.Kr.
Et par hundrede meter fra Hjortebjerg ligger ledeblokken Sengestenen, der med sine 15 meter i omkreds er et imponerende stykke fritliggende granit, næsten rektangulært med en let konkav overflade, som indbyder til at kravle op og ligge på den. Stenen består af rødlig grovkornet granit, med struktur fra hvid plagioklas og blanke kvartskorn.
Sengestenen er et virkelig godt sted lige at få sig en middagslur mellem de daglige opgaver.
Et sagn fortæller om en trold, der ikke gad høre på kirkeklokkerne i landsbyen Undløse, og derfor kastede stenen. Hvor trolden stod i forhold til Undløse, melder sagnet ikke noget om, men i så fald ramte trolden ved siden af, da Undløse ligger 11 kilometer fra Sengestenen.
Der findes også på stenen eksemplarer af bronzealderfolkets skåltegn – hellristninger udformet som små fordybninger, ofte 4–10 cm i diameter, og som findes over det meste af Skandinavien, og som vidner om en udbredt kultisk aktivitet. Disse tegn skulle forefindes på stenens nordende, men er dog ikke synderligt tydelige. Stenen ligger udgravet i skovbunden, og om bronzealderfolket havde adgang til stenen i dens fulde omfang er også svært at vide. Men ikke desto mindre leder stenens størrelse og overflade tanken hen på ritualer som ofringer og ceremonier.
Bøgeskoven der omgiver Sengestenen er ung og lys, en typisk dansk brugsskov. Vi ved derfor intet om hvilket landskab der i bronzealderen omgav stenen – om det var oldtidens krogede egeskove med en ufremkommelig og mørk underskov, eller om stenen lå frit med omgivende agerland, hvor solhesten kunne ride henover himlen med direkte udsigt til Sengestenen.
Men når man tilbringer tid på stenens overflade uanset vejrliget, får man alligevel en oplevelse af have direkte adgang til både Danmarks gådefulde oldtid og de geologiske kræfter, der fik Sengestenen til at rive sig løs fra nordens grundfjelde og med gletscherens umådelige kræfter til at lande i Vestsjællands yndefulde morænelandskab.
Kilder
- Geus.dk
- Lokalhistorisk arkiv for Sorø og omegn
- Danmarks Naturfredningsforening
- Sjællandske Nyheder
