Et af Danmarks voldsomste udbrud af Poltergeist-aktivitet fandt sted på Toldbodgade i 1887. Læs om de utrolige hændelser, hvor selv politiet måtte give op, her
Hvor: Toldbodgade 71 (dengang Ny Toldbodgade 49), København (GPS 55.6860977, 12.5964981)
Hvornår: Fra November, 1886 til April, 1887
Værd at vide:
Lignende sager: Fanden i Laksegade, Spøgeriet i Gothersgade, Spøgeriet i Vognmagergade
Om episoden
Sidst i 1800-tallet var hjørneejendommen af denne bygning udlejet til Generalkonsul og forlægger Carl Berendt Lorck, der bl.a. var kendt for at have udgivet H. C. Andersens værker på tysk. Lorck havde boet fredeligt sammen med hans familie på adressen igennem flere år, indtil en nat i November 1886, da hele deres tilværelse pludselig ændrede sig dramatisk.
Nogle medlemmer af familien var allerede gået til ro, mens andre stadig opholdt sig i dagligstuen, da der omkring kl 22:30 hørtes 3 kraftige bank på døren ind til stueetagen. Da man åbnende, var der ingen at se og en gennemsøgning af hele trappeopgangen førte ligeledes heller ikke til nogen opklaring. Dette var lidt mærkeligt, da døren ud til gaden var låst, og ingen andre end de tilstedeværende havde en nøgle.
Kort efter brød al helvede løs. Familien begyndte at høre høje kradselyde, efterfulgt af bank på vægge og døre, og møbler der begyndte at ryste og svæve i luften. Denne ballade fortsætte til langt ud på natten og helt indtil næste dag. På et tidspunkt blev det så intenst, at flere stole, som ved usynlig kraft, blev skubbet ned af bagtrappen.
Forstyrrelserne fortsatte de næste mange dage, med flere uhyggelige episoder. En nat vågnede Generalkonsulen f.x. ved, at et stort tøjstativ kom glidende ind i soveværelset fra hans kones kammer, og en af de følgende morgener opdagede man at et badekar var blevet smidt fra 3. sal helt ned til stueetagen. Forskellige genstande begyndte nu også pludselig bevæge sig når medlemmer af familien passerede dem, og bruseren i badeværelset tændte af sig selv flere gange. Som af de mest uhyggelige episoder, blev Generalkonsul Lorck forfulgt af en kniv, da han var på vej ned af trappen.
Carl Lorck på sine gamle dage
Til sidst besluttede familien at kontakte de lokale myndigheder, i håb om at stoppe urolighederne. Efter at have præsenteret omstændighederne på den lokale politistation, vendte de tilbage til huset under assistance af politiofficer Thorvald Smit og en gruppe betjente der, på lidt ukonventionel vis, endte med at overnatte der. Fra et gæsteværelse skulle de i løbet af natten selv komme til at opleve de voldsomme fænomener, som de dog i sidste ende måtte erkende hverken at kunne forklare eller bidrage med en løsning på.
Familien Lorck var nu ved at være desperate, og rakte herefter ud til en lokal Magnetisør (hypnotisør) og spiritist ved navn Chr. Hansen (ikke at forveksle med den berømte scene-hypnotisør Carl Hansen, der også var aktiv i samme periode). Hansen arrangerede snart en seance i familiens hjem, med henblik på at afdække kilden bag forstyrrelserne, og komme af med dem en gang for alle. Hansen anvendte en række forskellige spiritistiske teknikker til formålet, såsom kommunikation gennem bankelyde under bordet og manifestationer af diverse fænomener på kommando.
I samarbejde med familien blev kilden til urolighederne tilsyneladende endelig fundet. Ifølge Magnetisør Hansen drejede det sig om spøgelset af Fru Lorcks afdøde bror Hjalmar, der havde endt sine dage i huset kort tid forinden. Hansen fremsatte desuden den teori, at de yngste medlemmer af Lorck familien i den forbindelse fungerede som en slags uvildig “kanal” for den rastløse ånd. Hen imod slutningen af seancen udtrykte “Hjalmar” overfor resten af familien, at han ikke ville forstyrre dem ret meget længere. Dette skulle vise sig at være sandt, for umiddelbart efter begyndte fænomenerne at aftage, for derefter helt at forsvinde et par dage senere
En af datidens mange artikler om “hexeriet”
Forklaringer og konklusioner
Ny Toldbogade sagen står som en af de mest spektakulære og veldokumenterede poltergeist-sager fra Danmark, der indtil for nylig var blevet fuldstændig glemt. Datidens aviser, fra over hele landet, trykte og gengav utallige artikler om “Hexeriet i Ny Toldbodgade”, der uden tvivl opslugte og betog adskillige læsere. Når man læser disse artikler igennem, står det klart at sagen har alle de elementer vi kender fra senere, kendte sager af samme slags, såsom den klassiske Enfield Poltergeist-sag: spontane banke- og kradselyde, store såvel som små genstande der flytter sig og bliver smidt rundt, den tilsyneladende aggressive adfærd fra den involverede “ånd”, og forbindelsen/attraktionen til yngre familiemedlemmer.
Det er selvfølgelig oplagt at tænke, at det hele var et omfattende og velorganiseret svindelnummer. En dreng fra lokalområdet blev faktisk mistænkt for at stå bag den oprindelige episode med bankelydene på døren, men i lyset af det efterfølgende spektakel blev det hurtigt klart at der måtte ligge mere bag. Et par avisartikler nævner også en dreng i Lorck-husholdet, som værende kilden til det hele, men da han under flere af de mere fantastiske episoder lå i sin seng og sov, måtte man også gå væk fra denne tanke.
Man er nødt til også at stille spørgsmålet, om familien Lorck selv kunne have orkestreret begivenhederne, men det er meget svært at få øje på et motiv bagved, for hvad skulle de få ud af af det? Der synes til gengæld ingen tvivl om, at familien til en vis grad har spillet en rolle ved at sætte fokus på hvad der foregik, men de gjorde sandsynligvis ikke dette ud af et ønske om at blive et offer for en større mediebevågenhed. Det synes nærmere som om, at de var desperate for at finde en løsning på problemet, og derfor rakte ud til enhver der kunne tænkes at hjælpe dem. I den forbindelse skal det også nævnes, at aviserne intet sted angriber Generalkonsul Lorcks troværdighed i affæren. Flere artikler nævner til gengæld Magnetisør Hansen, som havende en blakket fortid med flere historier bag sig om tvivlsom praksis og svindel. Men, eftersom Hansen først indtræder i historien sent i forløbet, og at hans involvering rent faktisk lod til at have haft en effekt, så er det endog meget svært at pege fingre af ham.
I sidste ende, selvom man fortolker begivenhederne på Ny Toldbodgade i et udelukkende skeptisk lys, kan man alligevel ikke undgå at sidde tilbage med en følelse af at der skete et eller andet meget usædvanligt her på adressen, der strakte sig over flere måneder, og fik sat sit præg lokalt såvel som i andre egne af landet. Præcis hvad der skete, det finder vi måske aldrig ud af.
Udvalgte kilder
- S. Von Huth — Spiritisme Kontra Materialisme
- Tidsskrift for Magnetisme og Hypnose
