I 1970 led en dansk poli­ti­bil strøms­vigt, da en mystisk UFO lyste den op. Læs den utro­li­ge histo­rie om Maarups møde og om hans efter­føl­gen­de ople­vel­ser her

Type: CE2

Hvor­når: 13. august, 1970 (med efter­føl­gen­de hæn­del­ser den 14. august 1973, og igen i 1976)

Hvor: I nær­he­den af Sil­lerup, nord for Hader­s­lev (GPS: 55.30565, 9.55897)

Efter­for­ske­re: Ole Hen­nings­en, Kim Møl­ler Han­sen og adskil­li­ge andre gen­nem åre­ne

Den Oprin­de­li­ge Hæn­del­se

Den 13. august, 1970, klok­ken 22:50, var betjent Evald Han­sen Maarup på vej hjem fra en lang arbejds­dag i sin patrul­je­bil. Cir­ka 8–10 kilo­me­ter nord for Hader­s­lev, halvvejs mel­lem de søn­derjy­ske byer Kabd­rup og Fjel­strup, ram­te en strå­le af blå­hvidt, neon-lig­nen­de lys hans bil oven­fra. Sam­ti­dig gik bilens motor og lys ud. Maarup trak der­ef­ter ind til siden af ​​vej­en, cir­ka 200 meter for­an et T‑kryds, hvor Hader­s­lev-Fjel­strup motor­vej­en kryd­ser vej­en mod Kabd­rup. Da han stop­pe­de, blev lyset grad­vist kla­re­re, nær­mest som en blæ­se­lam­pe. Det blev også meget varmt inde i bilen. Maarup beskrev det “som at køre mod solen på en mid­som­mer­dag”, på trods af at det var en kølig aften.

Den nogen­lun­de loka­tion for Maarup-hæn­del­sen, med udsigt til Hader­s­lev-Fjel­strup motor­vej­en

Da Maarup for­søg­te at rin­ge til poli­ti­sta­tio­nen, fandt han også ud af, at bilens radio ikke fun­ge­re­de. Det sam­me galdt for ​​de andre elek­tri­ske instal­la­tio­ner i bilen. Lyset blæn­de­de ham i star­ten, men på et tids­punkt trak det sig lidt til­ba­ge, og Maarup kun­ne nu læne sig frem­over og se hvor det kom fra. I ca. 20–25 meters høj­de så han bun­den af ​​et sølv­gråt objekt, som han vur­de­re­de var mel­lem 10 og 15 meter bredt. Objek­tet hav­de to fod­bold-for­me­de “knop­per” i bun­den, hver mel­lem 1 og 1,5 meter i dia­me­ter.

Lyskeg­len, som UFO’et pro­ji­ce­re­de, var 4–5 meter i dia­me­ter og  skar­pt defi­ne­ret — nær­mest som om den var “afskå­ret” for enden. Efter at have obser­ve­ret UFO’et i cir­ka fem sekun­der, blev lyset truk­ket yder­li­ge­re til­ba­ge, ind i et hul i bun­den af ​​objek­tet. End­nu et par sekun­der efter for­svandt objek­tet lodret op i luf­ten. Umid­del­bart bag­ef­ter tænd­te bilens lyg­ter igen, og Maarup kun­ne nu star­te moto­ren. Han bemær­ke­de, at han slet ikke hav­de hørt nogen lyd under obser­va­tio­nen. Inden han kør­te hjem, trå­d­te han ud af bilen for at se, om objek­tet hav­de efter­ladt nogen spor. Mens han gjor­de det­te, brænd­te han næsten sig selv på motor­hjel­men af sin bil. Han obser­ve­re­de også en anden bil køre for­bi, og tænk­te på at spør­ge føre­ren, om de hav­de set noget under­ligt på vej­en. Men i sid­ste ende afhold­te han sig fra det. Da Maarup kom hjem, bemær­ke­de hans kone, at hans ansigt var helt hvidt af skræk.

Lige da strøm­men kom til­ba­ge på hans bil, og objek­tet var på vej væk igen,  skynd­te Maarup sig at tage et par foto­gra­fi­er med poli­ti­bi­lens kame­ra. Han lod dis­se frem­kal­de alle­re­de næste dag, men de viste bare et punkt med et skar­pt lys på den mør­ke him­mel (se neden­for).

Maarup rin­ge­de der­ef­ter til fly­ve­våb­nets nær­me­ste fly­ve­sta­tion og rap­por­te­re­de sin ople­vel­se. Fly­ve­våb­net ind­sam­le­de sene­re fil­men fra Maarups kame­ra til ana­ly­se. Da Maarup for­tal­te de andre poli­ti­folk på sta­tio­nen om sin ople­vel­se, var der kun én, der udtryk­te bekym­ring over Maarups men­tale til­stand. Resten tro­e­de på, at han vir­ke­lig hav­de set noget usæd­van­ligt. Kort tid efter fik pres­sen nys om hæn­del­sen, og Maarup end­te med at lave fle­re inter­views med avi­ser og tv de føl­gen­de dage, mens foto­gra­fi­er­ne var under ana­ly­se af fly­ve­våb­net. På et tids­punkt nåe­de den offent­li­ge inter­es­se i sagen et niveau, hvor Maarup kon­stant fik tele­fo­nopkald fra folk, der vil­le inter­viewe ham — selv til hans kon­tor på poli­ti­sta­tio­nen. Maarup hav­de det oprin­de­ligt ok med at tale om hans ople­vel­se, men nu var han begyndt at for­try­de det.

Efter­forsk­ning og Muli­ge For­kla­rin­ger

Fore­slå­e­de for­kla­rin­ger på Maarups ople­vel­se omfat­ter (i ingen bestemt ræk­ke­føl­ge): Pro­jek­tø­rer fra T‑33 jet­fly på patrul­je, lys reflek­te­ret i et vin­due, sta­tisk elek­tri­ci­tet, kug­le­lyn og end­da en meteor. Pilo­ter fra fly­ve­våb­net, som hav­de været på patrul­jeø­vel­se i områ­det den 13. august 1970, blev inter­viewet i for­bin­del­se med sagen. De hav­de dog ikke obser­ve­ret noget usæd­van­ligt, selv­om én pilot men­te at have set en meteor på et tids­punkt i løbet af afte­nen. Fak­tisk indi­ke­rer sepa­ra­te rap­por­ter, at der var en gan­ske bemær­kel­ses­vær­dig meteor — 3 til 6 gan­ge lyse­re end nor­malt — syn­lig på him­len den nat. Fle­re men­ne­sker i regio­nen rap­por­te­re­de også at have set UFO’er sam­me aften som Maarup. Men da SUFOI (Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion) opsøg­te folk der boe­de i nær­om­rå­det af ​​sel­ve hæn­del­sen, lyk­ke­des det imid­ler­tid ikke at fin­de nogen vid­ner, der kun­ne brin­ge dem tæt­te­re på en for­kla­ring.

Efter­forsk­nin­gen viste også, at der ingen lyg­tepæ­le eller led­nin­ger var inden­for en radi­us af 500 meter fra obser­va­tions­ste­det. Der­for var der hel­ler ingen umid­del­ba­re kil­der, der kun­ne have for­år­sa­get lys­re­flek­sio­ner eller elek­tri­ske for­styr­rel­ser. Mang­len på elek­tri­ske kil­der gør det også svært at for­kla­re den plud­se­li­ge stands­ning af Maarups bil. Patrul­je­bi­len, en Ford Zodi­ac fra 1970, var på det tids­punkt helt ny og der var ikke nogen tek­ni­ske pro­ble­mer med den hver­ken før eller efter hæn­del­sen.

I novem­ber 1970 luk­ke­de det dan­ske fly­ve­vå­ben offi­ci­elt sagen og “kon­klu­de­re­de”, at de ikke hav­de en til­freds­stil­len­de for­kla­ring på, hvad der var sket med Maarup. De føl­te sig imid­ler­tid over­be­vi­ste om, at det ikke invol­ve­re­de et UFO. De anty­de­de sna­re­re, at Maarups ople­vel­se kun­ne skyl­des en ræk­ke uaf­hæn­gi­ge begi­ven­he­der: en obser­va­tion af lan­dings­lys/an­ti-kol­li­sions­lys fra et jet­fly, sam­ti­dig med at kabelsko­en til bilens akku­mu­la­tor faldt af og en meteor duk­ke­de op på him­len, der til­sam­men hav­de resul­te­ret i en for­tolk­ning af noget usæd­van­ligt. Den­ne for­kla­ring var dog ikke sær­lig til­freds­stil­len­de for de, der hav­de fulgt sagen tæt. Der­u­d­over frem­brag­te det spe­ku­la­tio­ner om mørklæg­ning fra fly­ve­våb­nets side.

Maarup selv huske­de fak­tisk, at han hav­de set jet­fly omkring 10 minut­ter efter sin 1970-ople­vel­se, men afvi­ste det som en mulig for­kla­ring. Ingen af de lys, han så på fly­e­ne, bar den fjer­ne­ste lig­hed med det han hav­de set og foto­gra­fe­ret tid­li­ge­re på afte­nen. Han over­ve­je­de på et tids­punkt, om UFO’et kun­ne have været en heli­kop­ter, men afvi­ste også den idé, net­op for­di UFO’et var helt stil­le. Man må hel­ler ikke glem­me den måde Maarup beskrev lyset fra objek­tet på: som en “skar­pt defi­ne­ret”, afskå­ret keg­le af kon­cen­tre­ret lys. Den­ne karak­te­ri­stik er i sig selv ret usæd­van­lig. Der er kun her de sene­re år, at for­ske­re opda­get hvor­dan man får foto­ner til at “hæn­ge sam­men”, for umid­del­bart at give lys en fast form.

Man­ge år sene­re blev en tid­li­ge­re rada­ro­pe­ra­tør for fly­ve­våb­net, Nis Krog, inter­viewet. Han for­tal­te, at han hav­de regi­stre­ret en uiden­ti­fi­ce­ret fly­ven­de gen­stand sam­me aften som Maarup hav­de sin 1970 ople­vel­se. Objek­tet blev gan­ske enkelt set som et “ukendt”, og der blev aldrig gjort noget for­søg på at for­kla­re hvad det var og hvor det kom fra. Umid­del­bart taler Nis Krogs radar-UFO til for­del for Evald Maarups vid­nes­byrd, selv­om fle­re af Krogs kol­le­ger har stil­let spørgs­måls­tegn ved hans for­tolk­ning af begi­ven­he­der­ne.

Evald Maarup i arbejd­s­tø­jet

Yder­li­ge­re Ople­vel­ser

Præ­cis 3 år og 1 dag efter hæn­del­sen, den 14. august 1973, igen kl. 22:50, hav­de Maarup end­nu en UFO-nær­kon­takt­s­op­le­vel­se. Den­ne gang fandt mødet sted nær Skoubøl­ling, 6 kilo­me­ter nord for Hader­s­lev. Maarup kør­te øst­på ad en vej, der før­te til den kom­mu­na­le motor­vej Hader­s­lev-Hejls­min­de-Kol­ding, da han plud­se­lig så et lys skin­ne over en nær­lig­gen­de mark. Da han kig­ge­de ud over mar­ken, så han fle­re heste og køer løbe rundt inde i en keg­le af lys, der kom fra en tal­ler­ken­for­met UFO.

UFO’et begynd­te der­ef­ter at bevæ­ge sig mod vej­en og der gik ikke lang tid, før hans bil igen blev fan­get i en strå­le, der stop­pe­de bilens motor og elek­tri­ske system. UFO’et vip­pe­de i en 45 gra­ders vin­kel, mens den pro­ji­ce­re­de strå­len mod ham. Mens objek­tet fore­tog dis­se manøv­rer, kun­ne Maarup se, at det hav­de tre halvcir­kel­for­me­de “bump” i bun­den, der lig­ne­de dem på objek­tet fra 1970. Kort tid efter trak objek­tet lys­strå­len op i sig igen, og han kun­ne nu se at den hav­de sam­me vel­de­fi­ne­re­de, afskå­re­de keg­le­form som den i hans før­ste obser­va­tion. End­nu engang tog han en ræk­ke foto­gra­fi­er, men de viste ikke meget mere end 1970 ‑bil­le­der­ne. Han hør­te hel­ler ingen­ting under den­ne ople­vel­se — bort­set fra en susen­de lyd, der min­de­de om et kraf­tigt vind­stød, da UFO’et fløj væk.

I 1975 så Maarup end­nu et UFO i sam­me områ­de — den­ne gang med en anden poli­ti­be­tjent som med­vid­ne. De kør­te langs motor­vej A10 fra Kol­ding til Hader­s­lev, da de så noget mær­ke­ligt mod syd­vest: et lys der hang over en skov og lig­ne­de en fuld måne skå­ret i to. Den fak­ti­ske måne var dog syn­lig andet­steds på him­len på sam­me tid. UFO’et vip­pe­de op og ned, og da de kør­te mod sko­ven for at få et nær­me­re kig, for­svandt det plud­se­lig. Den næste dag læste beg­ge betjen­te en lokal histo­rie i avi­sen, om en kvin­de i en nær­lig­gen­de lands­by, der hav­de set et enormt glø­de­n­de UFO sam­me aften.

En nye­re for­tolk­ning af Maarup hæn­del­sen af Simon Hes­sela­ger Johan­sen

Kom­men­ta­rer

Rig­tig meget kan siges — og er ble­vet sagt gen­nem åre­ne — om Maarup-sagen, der vel kan beteg­nes som et flagskib blandt dan­ske UFO-sager. I for­hold til Maarups oprin­de­li­ge ople­vel­se, har de efter­føl­gen­de dog kun fået gan­ske lidt opmærk­som­hed. Det­te skyl­des uden tvivl en vis bekym­ring for at mud­re van­de­ne for meget, og det er også helt sik­kert, at det ska­ber nogen pro­ble­mer ift. at gøre sagen til et seri­øst objekt for et stu­die. Men det er fak­tisk slet ikke usæd­van­ligt, at UFO-vid­ner har gen­tag­ne ople­vel­ser (i UFO-ter­mi­no­lo­gi kal­des dis­se vid­ner for “repe­a­ters”). Selv­om det dog er fri­sten­de at grup­pe­re alle tre af Maarup’s obser­va­tio­ner sam­men og for­sø­ge at fin­de en stør­re mening med det hele, er det nok alli­ge­vel bed­re at se dem hver for sig og und­gå alt for man­ge anta­gel­ser. Der er imid­ler­tid ingen tvivl om, at de lig­nen­de ele­men­ter og tem­pora­le sam­men­fald i især Maarups før­ste to obser­va­tio­ner pres­ser græn­ser­ne for, hvad der med ret­te kan kal­des til­fæl­dig­he­der.

I før­ste omgang oply­ste Maarup bare, at han tro­e­de, at objek­tet, han så i 1970, var et intel­li­gent kon­trol­le­ret tek­nisk appa­rat af en eller anden art. Han blev dog sene­re over­be­vist om, at det var af udenjor­disk oprin­del­se. Man kan næp­pe bebrej­de Maarup for at kom­me til den­ne kon­klu­sion, og det er bestemt bemær­kel­ses­vær­digt, at objektet/objekterne, han så, var nær­mest iden­ti­ske med de tal­ler­ken­for­me­de UFO’er som Geor­ge Adam­ski gjor­de så popu­læ­re (på trods af at de på det tids­punkt for længst var gået “af mode”). Yder­li­ge­re påfal­den­de er det, at Maarups oprin­de­li­ge ople­vel­se stort set gen­tog sig med en anden af Dan­mark’s helt sto­re UFO-sager, nem­lig Claus Lund­holm epi­so­den, der fandt sted ca. 50 km der­fra, i 1995.

Der er sta­dig ufo­lo­ger den dag idag, der efter­for­sker detal­jer­ne omkring Maarups ople­vel­ser, og alt tyder på at vi end­nu ikke har hørt det sid­ste i sagen.

Udvalg­te Kil­der

  • FUFOS News­let­ter #1 (1975)
  • Kim Møl­ler Han­sen — Pro­jekt UFO
  • Psy­kisk Forum, Sep­tem­ber 1970
  • SUFOI News­let­ter #1 (1975)
  • UFO-Aspekt #1 (1977)
  • UFO-Nyt #2 (1976)
  • Wil­ly Weg­ner — UFO­er over Dan­mark
  • Video: Mødet i Mør­ket