Josef Maliszewskis første kontaktoplevelse
Den 19. juni 1951, kl. ca. 2:30 om natten, hørte den polskfødte mekaniker Josef Maliszewski en mystisk, fløjtende lyd uden for sit sommerhus i Mønsterkolonien 166 i Sønderborg. Han gik udenfor og så et mærkeligt udseende fartøj lande på en nærliggende mark mod øst, i retning af landsbyen Sundsmark. Fartøjet mindede om et fly, men var 100 meter langt – længere end de største kommercielle fly, der produceres selv i dag. Fartøjet havde halvmåneformede vinger, der foldede sig ud under landing, en rotor i midten og stod på et landingsstel med hestesko-lignende fødder. Fartøjet havde runde vinduer på siden, ligesom på et skib. Maliszewski løb hen imod fartøjet, men i en afstand af cirka 50 meter stoppede en mystisk kraft ham. Han kunne ikke gå længere, men kunne stadig høre og se samt bevæge sine arme og hænder. Han bemærkede, at ikke alene var fuglene holdt op med at synge, kvæget og hestene på marken var også holdt op med at bevæge sig. Maliszewski antog af en eller anden grund, at det mystiske fartøj var kommet for at bortføre kreaturerne, men så hørte han pludselig en stemme sige: »Du skal ikke være bange, vi tager ikke nogen af dem.«
Skitse/model af fartøjet, lavet af Maliszewski selv
Maliszewski så derefter otte små, flyvende tallerkener komme ud af fartøjet, fire fra hver side. De små tallerkener steg til vejrs, hvor de blev hængende svævende over det større fartøj og udstødte en svag, ujævn lyd. En slags rulletrappe sænkede sig ned fra hovedfartøjet, og seks besætningsmedlemmer gik ud via rulletrappen. To af besætningsmedlemmerne begyndte at reparere fartøjets højre vinge, to andre inspicerede den venstre vinge, mens de resterende to stod vagt ved rulletrappen.
Besætningsmedlemmerne var usædvanligt høje, mørklødede og smukke i deres fremtoning, men fuldstændig lig jordens mennesker. Maliszewski beskrev senere deres udseende som sydøstasiatisk, idet de mindede ham om indonesere. De bar glitrende, mørkeblå heldragter uden synlige sømme, og
gennemsigtige, bobleformede hjelme. Deres ansigter var dækkede af masker med slanger forbundet til to iltflasker på ryggen, i stil med dem som frømænd bærer. Maliszewski så yderligere nogle besætningsmedlemmer i fartøjets vinduer, iført de samme uniformer.
Imens Maliszewski betragtede det mærkelige fartøj og dets besætning, sagde han til sig selv: »Uh, hvor er vi dumme på denne jord« blot for øjeblikkeligt at modtage et telepatisk svar om, at Jordens mennesker ikke var mindre intelligente end andre, men nu, hvor vi var trådt ind i atomalderen, var rumfolkene ankommet for at advare os om vigtigheden af at tage kontrol over vores egen skæbne. Den telepatiske besked nævnte, at de også havde mestret kernekraft, men problemet var, at vi endnu ikke havde lært at bruge den på en sikker, billig og fredelig måde. Efter at besætningsmedlemmerne var færdige med at reparere rumskibet, trak vingerne sig tilbage ind i skibets skrog og foldede sig ud igen.
Efter noget tid foldede rumskibets vinger sig ind endnu engang. Besætningen gik herefter tilbage ind i rumskibet, og rulletrappen blev trukket op. Maliszewski modtog en sidste telepatisk besked fra rumfolkene: »Farvel, vi ses igen.« Rumskibet steg derefter til vejrs med en fløjtende lyd. Da det havde nået en højde af 100 meter, fløj de små, ubemandede tallerkener ind i nogle luger på siden af fartøjet, fire tallerkener på hver side. Det bevægede sig fortsat opad mod himlen og forsvandt til sidst i et lysglimt, der oplyste hele himlen, efterfulgt af synlige gnister.
Pludselig kunne Maliszewski bevæge sig igen, og det samme gjaldt dyrene på marken, der nu begyndte at løbe væk. Fuglene begyndte endda at synge igen. Han bemærkede også, at rumskibet havde efterladt landingsspor på marken med to tydelige aftryk fra landingsstellets hestesko-lignende fødder. Hvert landingsaftryk dækkede et areal på 4 x 2 meter, og der var 35 fodspor synlige mellem sporene. Han opdagede også at hans lommeur var stoppet kl. 2:30. Da han kom tilbage til sit sommerhus, så han yderligere, at uret i hans soveværelse var stoppet på nøjagtig samme tidspunkt. Maliszewski talte senere med naboerne, som fortalte ham, at mange mennesker bagefter var gået over til marken for at se nærmere på de mystiske spor.
I dagene efter oplevelsen havde Maliszewski en underlig, syreagtig smag i munden og var konstant tørstig. Han havde også både søvnbesvær og diarré. Et par dage senere forsøgte han at reparere både sit lommeur og det stationære ur i sit soveværelse. Det lykkedes ham at få lommeuret til at virke igen, men ikke det andet ur.
Maliszewski fortalte senere sine kolleger på den tankstation, hvor han arbejdede, om hændelsen. Ingen af dem troede på ham og svarede, at han sandsynligvis havde hallucineret, drømt, eller havde været fuld og set et fly, som han havde forvekslet med et rumskib. Maliszewski svarede, at han aldrig i sit liv havde været fuld. Efter arbejde lavede Maliszewski en skitse af rumskibet og kontaktede lokalavisen Sønderjyden om sin oplevelse.
Maliszewskis anden oplevelse
Den 18. maj 1954 tog Maliszewski på en fisketur omkring kl. 2 om natten til sit foretrukne fiskested, halvvejs mellem Høruphav og Sønderskov. Der så han et lille og elegant, tallerkenformet rumskib, der kom flyvende imod ham, hen over vandet i en højde på omkring 25 cm. Rumskibet lavede en
summende lyd, som Maliszewski senere sammenlignede med lyden fra en symaskine. Den flyvende tallerken stoppede tæt på ham, lugen på den sprang op, og piloten steg ud. Han kom med en sølvfarvet kande, der indeholdt en blå væske, som han hældte op i et glas til Maliszewski, der først tøvede med at drikke. Maliszewski mærkede dog, at hans angst forsvandt, og drak glasset med den blå væske, som smagte lidt ligesom rødvin.
Maliszewski blev derefter inviteret ombord. Da rumskibet var fløjet ud over havet, afspillede piloten en båndoptagelse af en besked, indtalt på flydende dansk af en kvindelig stemme. Han gav også Maliszewski et stykke brød, han havde. Stemmen fra båndoptageren fortalte Maliszewski, at han skulle spise brødet ombord på skibet.
Tallerkenens pilot afspillede flere båndoptagelser, der detaljeret beskrev, hvordan rumskibets motorer fungerede, og han viste Maliszewski maskineriet ombord, som fungerede efter andre driftsprincipper end de primitive på Jorden, hvilket gjorde dem mere sikre, mindre spildfulde og billigere at vedligeholde. Den flyvende tallerken blev drevet af en atomreaktor placeret under gulvet; dens anti-tyngdekraftsmotorer brugte elektromagnetiske felter til at komprimere luft og skabe en luftpude. Det blev også forklaret hvordan deres rumskibe kunne gøre sig usynlige.
Maliszewski spurgte piloten, hvor han kom fra, og piloten afspillede en ny båndoptagelse. Denne besked afslørede, at de rumfarende kom fra en planet ved navn Suton eller Zutorn i et andet solsystem (Forskellige artikler om Maliszewskis UFO-møder anvender forskellige stavemåder — Maliszewski selv specificerede aldrig, hvilken stavemåde han foretrak). Maliszewski understregede senere, at Zutorn ikke måtte forveksles med Saturn i vores eget solsystem, og at den havde fire måner og kredsede om en sol, der lignede vores egen. Piloten afslørede også for Maliszewski, at zutornianerne havde et moderskib i kredsløb om Jorden, hvor det ville opholde sig igennem en 15 år lang mission, og at tallerkenskibet ikke kunne flyve længere væk fra moderskibet end 50.000 kilometer. I de øvre lag af vores atmosfære fløj de zutornianske fartøjer på magnetiske bølger og ikke på luftpuder, som de brugte tættere på overfladen.
Inden den zutornianske pilot satte Maliszewski af igen, fortalte han, at de ville vende tilbage for at samle ham op igen præcis 14 dage senere.
Maliszewskis sidste oplevelse
Den 30. maj, 1954 mødte Maliszewski rigtignok den samme tallerkenpilot som et par uger tidligere, igen ved sit foretrukne fiskested. Endnu en gang blev han inviteret ombord på det lille, tallerkenformede skib af piloten, som smilede, men ikke ytrede et ord, og i stedet kommunikerede via telepati. Den zutornianske pilot tilbød at vise Maliszewski, hvor smukt det ydre rum var. Denne gang tog han ham med op gennem atmosfæren til det kilometerlange zutornianske moderskib i kredsløb om Jorden.
Fra tallerkenen kunne Maliszewski se Jorden og observerede nordlys (aurora borealis) nær polerne, hvilket han beskrev som en ild, der slyngede sig op fra overfladen og skinnede lige så klart som solen. Maliszewski så dette på en tv-skærm ombord på tallerkenen, ikke gennem dens vinduer. Han fik også vist videooptagelser, som zutornianerne havde taget på andre planeter i vores solsystem, herunder Saturn og dens måner. Tallerkenen ankom til sidst til moderskibet og fløj ind gennem en cirkulær luftsluse i siden.
Ombord på moderskibet mødte Maliszewski en smuk og høj (cirka 2 meter), slank kvinde, der bar en glitrende dragt, et lårkort skørt og en kappe. Hun var ledsaget af nogle lignende udseende individer, som intet sagde. Kvinden talte flydende dansk og gav ham tre kys – et på hver kind og et på panden. Hun sagde derefter til ham: »Du er min bror, og jeg er din søster. Du skal ikke tro, at I er alene her i det mægtige univers.«
Maliszewski spurgte hende derefter hvordan zutornianernes samfund var organiseret, samt om de havde nogen form for religion og troede på en Gud eller Djævel som i kristendommen. Den zutornianske kvinde fortalte Maliszewski, at de kendte til et væsen, de kaldte det Øverste Væsen, og at det eneste, det dette væsen forlangte, var, at man elskede sin næste. Jorden var det Øverste Væsens koloni, som han havde brugt lignende racer til at kolonisere; racer, der måske havde forskellige hudfarver, men var ens indeni. Hun sagde derefter, at det Øverste Væsen ikke ønskede sine skabninger noget ondt, men at der også var et misundelsens væsen, som ønskede at ødelægge alt, og som måske var den samme, som mennesker kalder djævelen.
Maliszewski havde en længere diskussion med den zutornianske kvinde om tingenes tilstand på planeten Jorden. Hun fortalte ham, at Jordens folk burde afskaffe militæret og den pengebaserede økonomi, arbejde mindre, samt give uafhængighed til alle vores kolonier for at bringe vores samfund tættere på zutornianernes. Zutornianerne havde intet behov for pas, vandrede frit mellem planeterne og betragtede livet på Jorden som et fængsel, da vi uden grund blev ved med at begrænse vores liv.
Maliszewski fik også at vide, at rumfolk, der lignede dem på Zutorn og på Jorden, levede på mange planeter i hele kosmos, inklusiv Venus. De blev alle styret af det førnævnte Øverste Væsen, og disse rumfolk ældedes ikke, som vi jordmennesker gjorde. Grunden til, at disse rumfolk endnu ikke officielt havde kontaktet os på Jorden, var, at vi stadig ikke var intelligente nok til at undgå at bruge atomkraft til krig, og hvis en tredje verdenskrig skulle finde sted, ville menneskeracen på Jorden ikke overleve. Zutornianerne var kommet til Jorden for at advare os imod netop dette scenarie. Den zutornianske kvinde fortalte Maliszewski, at på hendes planet var der ingen der havde en position over andre: alle var lige.
Kvinden gav Maliszewski en rundtur på moderskibet, som var 1 kilometer langt og havde en besætning på 400 mænd og kvinder, heraf 100 dværge (!). Maliszewski så haver med blomster rundt omkring på moderskibet og fik at vide, at skibets indre maskineri var lavet af stål og sølv, mens dets ydre skrog var lavet af et plastik-lignende materiale udvundet fra kaffeplanten. Maliszewski havde ingen problemer med at kommunikere med besætningen, da zutornianerne havde fulgt radiotransmissioner fra Jorden længe nok til fuldstændigt at forstå alle jordiske sprog. De havde især stor interesse i at lytte til vores gudstjenester.
Da Maliszewski havde fået en guidet tur på moderskibet, tog de ham med tilbage til fiskestedet, hvor de satte ham af halv seks om morgenen. Turen ombord på det zutornianske moderskib, beregnede Maliszewski, havde varet 3½ time.
Efterfølgende begivenheder
1958, december: Det danske magasin UFO-Nyt udgav en artikel om Maliszewskis observation, som indeholdt den illustration, han havde lavet af det rumskib, han så nær Sønderborg — komplet med detaljer om dets konstruktion og udstyr. Artiklen rapporterede, at Maliszewskis ur, som holdt op med at virke efter oplevelsen, og som han ikke selv kunne reparere, senere blev sendt til et laboratorium for analyse.
1959: Maliszewski var en af hovedtalerne på SUFOI’s årlige konference.
1963, marts: Maliszewski afslørede i et interview med en lokal avis, at han arbejdede på en rumskibsmodel, og at han på sin 80-års fødselsdag ville samle den danske presse for at invitere dem på en rumrejse til Månen.
1963, 26. oktober: Maliszewski dør. Hans søn, som på det tidspunkt boede i Varde, arvede rumskibsmodellen.
Maliszewski med sin rumskibsmodel
KOMMENTAR OG ANALYSE
Navnet Josef Maliszewski er praktisk talt ukendt i dag, og der er skrevet meget lidt om ham og hans oplevelser uden for Danmark. Selv herhjemme nævner artikler om Maliszewski kun hans første oplevelse i 1951 og ikke de to efterfølgende oplevelser i maj 1954 – måske på grund af alle elementerne af ”high strangeness”, såsom at rumvæsnerne skænkede Maliszewski brød og vin ved det andet møde, eller at det tredje møde afslørede, at rumvæsnerne troede på et Øverste Væsen og et Misundelsens Væsen, der lignede Gud og Satan i kristendommen. Det ville nok også have været lidt meget for mange jordbundne danskere at sluge. Set med nutidens øjne vil hans fortælling unægteligt forekomme endnu mere absurd og naiv, men der et par grunde til ikke bare at afvise den blankt. Det betyder dog samtidig ikke, at vi behøver at tro på den helt bogstaveligt
Josef Maliszewski var det første ufo-vidne i Danmark, der rent faktisk identificerede det fartøj, der blev set — og dets besætning — som udenjordisk: Sagen fra Aarslev Enge i 1600-tallet fandt sted før flyrejser var i de flestes tanker, for slet ikke at tale om rumrejser, og derfor talte vidnerne om »en vogn uden heste« og »mærkeligt klædte folk«; selv vidnet til sagen fra Kongens Thisted i 1944 tolkede det, han så, som et eksperimentelt tysk militærfly med menneskelige piloter.
Maliszewskis oplevelse i 1951 var også en af de første klassiske “contactee”-sager (kontaktperson-sager) i verden og så vidt vi ved den første i Danmark. Maliszewskis møder med graciøse, menneskelignende rumvæsner i glitrende heldragter, der kom til vores planet for at advare os om vores krigeriske adfærd, gik endda forud for hans landsmand George Adamskis lignende møde med Orthon fra Venus, som først fandt sted den 20. november 1952. Det skal nævnes, at dette scenarie med menneskelige rumvæsner, der rejser til Jorden for at advare os mennesker om at få styr på vores egen civilisation, er præcis den samme handling som i Hollywoods science fiction-film fra 1951, “The Day The Earth Stood Still”. Denne film havde dog først premiere i Danmark den 6. november 1952, mere end et år efter Maliszewskis oplevelse.
Nogle af Maliszewskis senere oplevelser følger dog trop med mere klassiske kontaktberetninger – mødet med den smukke kvindelige astronaut den 30. maj 1954 fandt for eksempel sted et år efter, at den amerikanske contactee Truman Bethurum i 1953 skrev om sit møde med den kvindelige rumkaptajn Aura Rhanes fra planeten Clarion.
Ligesom mange andre UFO-observationer indeholder Maliszewskis første oplevelse også et klassisk eksempel på ”Oz-faktoren”, hvor tiden synes at stå stille, og vidnet føler sig som i en boble og alle lyde forsvinder. Det faktum, at Maliszewski blev fysisk syg efter oplevelsen, tyder også på, at der skete ham noget håndgribeligt og fysisk, og er noget man ligeledes hører om fra utallige nærkontaktssager over hele verden. Det samme gælder detaljen om, at både hans lommeur og det stationære ur holdt op med at virke på samme tid. For slet ikke at tale om, at oplevelsen ikke kun påvirkede ham, men også fuglene, kvæget og hestene udenfor, samt at naboerne, der kom på besøg bagefter, også så de mystiske afmærkninger på marken.
For læsere i det 21. århundrede lyder de små tallerkener, der blev sendt ud fra hovedrumskibet under observationen i 1951, meget som droner. Hvad angår selve hovedrumskibets udseende, er det interessant, at det hverken lignede flyvende tallerkener eller de cigarformede moderskibe, der ifølge Adamski fungerede som flyvende hangarskibe for tallerkenerne. Det lignede i stedet, mere end noget andet, Sängers Silbervogel – et koncept for et raketdrevet bombefly, som ingeniøren Eugen Sänger tegnede under 2. Verdenskrig for det tyske luftvåben.
Silbervogel bombeflyet. Sammenlign med Maliszewskis tegning i starten af artiklen, og visse ligheder vil tegne sig
Senere skulle Maliszewski dog møde de mere klassiske tallerkenformede fartøjer, og de lange, cigarformede moderskibe i kredsløb om jorden, i stil med dem vi kender fra George Adamski. De små droneagtige tallerkener, der blev opereret fra et større rumskib, lyder også som Adamskis telemeterskiver.
Det er bemærkelsesværdigt, at Maliszewski beskrev zutornianerne som fuldstændig menneskelige af udseende, med en fysisk fremtoning, der mindede om folk fra Java i Indonesien. Dette var en ret almindelig beskrivelse i tidlige CE3-sager (Nærkontakt af Tredje Grad), men ikke noget, der kom i fokus før flere år senere.
Et andet mærkeligt aspekt af Maliszewski-sagen, er den del af den anden oplevelse, hvor piloten gav Maliszewski et glas vin og et stykke brød. At udenjordiske skænker mennesker mad og drikke er en ret almindelig hændelse i ufo-nærkontaktssager verden over, men var igen ikke et mønster som ufologer blev opmærksomme på før efter Maliszewskis død. Et velkendt eksempel på dette er sagen om Joe Simonton, som i Northwoods, Wisconsin i 1961 mødte rumvæsner, der skænkede ham tre små pandekager. Det har også klare paralleller til den europæiske eventyrtradition, der igen bygger på en bredere folketradition, der strækker sig langt tilbage i tiden.
I sidste ende ved vi ikke, om Josef Maliszewski var en komplet fupmager, en person med en meget livlig fantasi, eller faktisk oplevede hvad han sagde han gjorde. Måske skal svaret findes et eller andet sted imellem de tre muligheder. Det vi dog kan sige med sikkerhed er, at hans oplevelser spiller en vigtig rolle i en ufologisk-historisk kontekst, og derfor fortjener at komme ud til et større publikum end de hidtil har gjort.
Privat foto af Josef Maliszewski, taget hen imod slutningen af hans liv
Kilder
- FUFOS — Josef Matiszewski [sic] – En dansk kontaktperson + båndet interview
- John Keel — Visitors from Space
- UFO-Nyt, December 1958
- Willy Wegner — Ufoer over Danmark
- Willy Wegner — Ufo-landinger i Danmark
