En 15-årig dreng var på vej på arbej­de i 1982, da han så en grup­pe huma­noi­de væse­ner, der gik og tog jord­prø­ver for­an et mystisk objekt. Læs beret­nin­gen her

Case Type: CE3, lan­dings­sag

When: Et sted mel­lem d. 15. og 25. juli, 1982 (efter­for­sket i maj, 1983)

Whe­re: Bro­by, Fyn (GPS 55.44091, 10.33914)

Inve­sti­ga­tors: SUFOI’s Aaben­raa kapi­tel, Inge H. Sva­ne

Mødet på mar­ken

Klok­ken 04.45 en juli­mor­gen i 1982 cyk­le­de en 15-årig dreng mod et have­fir­ma i byen Bro­by, hvor han arbej­de­de som vikar. Da han dre­je­de omkring et hjør­ne på vej­en, så han plud­se­lig et glø­de­n­de lys over en mark 50–60 meter væk. Dren­gen stand­se­de, stod af cyk­len og gik mod mar­ken for at inspi­ce­re lyset nær­me­re. Her så han en gen­stand, 2 meter i høj­den og 2 meter i dia­me­ter, for­met som to under­kop­per sat sam­men. Objek­tet var en lysen­de hvid far­ve uden syn­li­ge detal­jer på over­fla­den, und­ta­gen en lem på den ene side.

Han bemær­ke­de der­ef­ter 5 huma­noi­de væse­ner, der stod i nær­he­den, alle 10–15 meter væk. De var ikke høje­re end 1 meter hver og hav­de spid­se ører, sto­re hove­d­er og bre­de bryst­kas­ser, men meget kor­te hof­ter og ben. Fire af huma­noi­der­ne gik rundt på mar­ken “oven på græs­set” og så ud til at tage prø­ver af jor­den, som de var ved at læg­ge i poser. Den fem­te, der iagt­tog de andre, som en befa­lings­mand, lag­de så plud­se­lig mær­ke til vid­net. Straks skynd­te de sig til­ba­ge i den fly­ven­de tal­ler­ken gen­nem lågen, og tal­ler­ke­nen let­te­de med, hvad vid­net beskrev som en susen eller en knur­ren­de lyd. Da den tog flugt, begynd­te den at lyse så kraf­tigt, at obser­va­tø­ren måt­te dæk­ke sine øjne med hæn­der­ne. Far­tø­jet for­svandt over nog­le højspæn­dings­led­nin­ger i en fly­ve­ret­ning mod Oden­se by.

Efter at obser­va­tio­nen var slut, bemær­ke­de obser­va­tø­ren en for­dyb­ning i græs­set, hvor den fly­ven­de tal­ler­ken hav­de været. Her­ef­ter genop­tog han cykel­tu­ren til sin arbejds­plads. Ved ankom­sten for­tal­te han che­fen om ople­vel­sen. Che­fen bort­for­kla­re­de synet og anty­de­de, at dren­gen nok ikke var helt vågen end­nu. Efter den afvi­sen­de reak­tion fra sin chef tøve­de vid­net med at for­tæl­le andre om sin obser­va­tion, ind­til han over­væ­re­de et fored­rag af FUFOS et par måne­der sene­re. Her udfyld­te han en for­mel, som FUFOS vide­re­send­te til Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion (SUFOI).

SUFOIs for­tolk­ning af  far­tøj samt besæt­ning

Efter­forsk­ning

Efter anmel­del­sen over­tog SUFOI’s loka­le UFO Stu­di­e­grup­pe i Aaben­raa efter­forsk­nin­gen af ​​sagen og send­te fire af dens med­lem­mer på besøg hos vid­net den 1. maj 1983. De blev budt hjerte­ligt vel­kom­men af ​​dren­gen og hans for­æl­dre, som de efter­føl­gen­de begynd­te at inter­viewe. Blandt andet erfa­re­de efter­for­sker­ne nu, at mar­ken, hvor mødet hav­de fun­det sted, den­gang bestod af 30–40 cm højt lol­li­um­græs. Det­te betød, at huma­noi­der­ne i vir­ke­lig­he­den vil­le have svæ­vet over det!

Efter inter­viewet gik efter­for­sker­ne med vid­net til lan­dings­ste­det, som i mel­lem­ti­den var ble­vet til­så­et med korn, hvil­ket gjor­de det umu­ligt at fast­slå even­tu­el­le mar­ke­rin­ger fra UFO’en. Vid­net var dog sik­ker på det præ­ci­se sted, hvor tal­ler­ke­nen var lan­det, da han hav­de lagt mær­ke til en nær­lig­gen­de vand­post. Ud fra det­te tog efter­for­sker­ne så nog­le for­an­stalt­nin­ger og kun­ne fast­slå føl­gen­de: Afstan­den fra vej­en til lan­dings­plad­sen var 52 meter og vid­net var omkring 1–2 meter fra gen­stan­den på det tids­punkt, hvor han var tæt­test på. Sel­ve gen­stan­den skul­le have været 9 meter i omkreds og 2,86 meter i dia­me­ter. Ret­nin­gen, som den fly­ven­de tal­ler­ken fløj væk mod, blev til sidst udpe­get til 180 gra­der syd på et kom­pas.

Aspi­re­ren­de UFO efter­for­ske­re fra SUFOI’s Aaben­raa-stu­di­e­grup­pe i mar­ken ved Bro­by

I for­sø­get på at indsnæv­re en nøj­ag­tig dato for iagt­ta­gel­sen, fore­slog vid­nets for­æl­dre efter­for­sker­ne, at det måt­te have fun­det sted mel­lem den 15. og den 25. juli 1982. En hedebøl­ge hav­de ramt Fyn i dis­se dage, hvil­ket gjor­de det nød­ven­digt for gart­ner­ne (der arbej­der i driv­hu­se hele dagen) til at gå på arbej­de meget tid­li­ge­re end nor­malt. Det­te for­kla­re­de den usæd­van­ligt tid­li­ge mor­genstund, hvor deres søn var gået hjem­me­fra. Et andet vig­tigt spor var, at det hav­de reg­net den mor­gen. Efter at have kon­tak­tet Dan­marks Mete­o­r­o­lo­gi­ske Insti­tut erfa­re­de efter­for­sker­ne, at den ene­ste dag med mor­gen­regn under hedebøl­gen i juli ’82 var den 16. juli, så det­te er den mest sand­syn­li­ge dato. Efter­for­sker­ne kon­tak­te­de også det loka­le poli­ti, som sag­de at de ikke hav­de mod­ta­get nogen UFO-rap­por­ter i juli 1982.

Sam­let set frem­stod vid­net som en moden og meget tro­vær­dig per­son, der promp­te kun­ne beret­te sin obser­va­tion fle­re gan­ge uden væsent­li­ge ændrin­ger i detal­jer. Beg­ge for­æl­dre tro­e­de også på deres søns for­kla­ring, da han ikke var den slags per­son, der var kendt for at dag­drøm­me eller fan­ta­se­re.

Efter­for­sker­ne bemær­ke­de dog nog­le min­dre uove­r­ens­stem­mel­ser og ure­gel­mæs­sig­he­der i for­hold til vid­nets oprin­de­li­ge rap­port. For eksem­pel var han usik­ker på kom­pas­ret­nin­ger­ne, som han angav for­kert fle­re gan­ge. Da han besøg­te lan­dings­ste­det, hav­de han dog ingen sådan­ne pro­ble­mer. Vid­net hav­de også oprin­de­ligt skre­vet, at den plet af græs, som rum­ski­bet var lan­det på, var brændt, men sene­re sag­de han, at han kun hav­de ment at sige, at den var ned­trykt, og måske lidt mør­ke­re end resten af ​​mar­ken. De fandt det også lidt mær­ke­ligt, at han ikke kun­ne huske dato­en — hel­ler ikke om det ske­te i juli eller juni. Den mest bemær­kel­ses­vær­di­ge detal­je var, at vid­net var til­ba­ge­hol­den­de med at give navn og num­mer på sin arbejds­gi­ver på det tids­punkt, idet han argu­men­te­re­de for at det var usand­syn­ligt at de over­ho­ve­det vil­le få noget infor­ma­tion ud af ham. Efter­for­sker­ne var ikke usym­pa­ti­ske over­for, at han ikke vil­le invol­ve­re andre, men alli­ge­vel var moti­vet ikke helt klart.

Ikke desto min­dre var den ende­li­ge dom fra SUFOI, at enhver spe­ku­la­tion om et fup­num­mer var ude­luk­ket. Obser­va­tio­nen blev regi­stre­ret som reelt ufor­klar­lig. En sta­tus, som den har beholdt den dag i dag, og som næp­pe vil ændre sig.

Et sim­pelt kort der viser hæn­del­ses­ste­det i rela­tion til de nær­me­ste omgi­vel­ser

Kom­men­ta­rer

Ved nær­me­re efter­forsk­ning viste de fle­ste af vid­nets detal­jer sig at være san­de. Det­te demon­stre­re­de, at hvis der var tale om et fup­num­mer, var det et meget detal­je­ret fup­num­mer, uden åben­lyst for­mål. De små uove­r­ens­stem­mel­ser mel­lem vid­nets tid­li­ge­re og sene­re beret­nin­ger, hans mang­len­de evne til at huske en nøj­ag­tig dato og hans til­ba­ge­hol­den­hed med at hen­vi­se til sin tid­li­ge­re arbejds­gi­ver er bestemt ting, der skal over­ve­jes, når man under­sø­ger sagen, men i det hele taget frem­går de ikke rig­tigt som for­døm­men­de.

Det er også rele­vant at læg­ge mær­ke til de mere obs­ku­re detal­jer, der for­bin­der Bro­by-mødet med lig­nen­de sager, der er regi­stre­ret. Selv­om vi ikke har nogen indi­ka­tio­ner på, at vid­net har ople­vet den sam­me slags “san­se­bob­le” Oz-fak­tor-effekt som i for eksem­pel Gyl­den­holm lan­dings-sagen, får vi en indi­ka­tion af, at noget lig­nen­de kun­ne have været i gang. En ting at bemær­ke er, at det reg­ne­de den mor­gen, hvil­ket anty­de­de et muligt tor­den­vejr og der­med måske en stor elek­trisk hæn­del­se. Da vi ved, at sådan­ne fak­to­rer kan spil­le en rol­le i ændrin­gen af ​​men­ne­skers vir­ke­lig­heds­op­fat­tel­se, er det en vig­tig detal­je. Et andet punkt er den mær­ke­li­ge lyd fra UFO’en, der let­te­de, hvil­ket kun­ne være et tegn på en form for ydre fæno­men, der påvir­ker san­ser­ne. Det­te er dog ren spe­ku­la­tion, og det vil­le have været lige så nemt blot at hen­te sådan­ne detal­jer fra den til­gæn­ge­li­ge UFO-lit­te­ra­tur på det tids­punkt og ind­byg­ge dem i en mere vel­lyk­ket fup-for­tæl­ling.

Det ene­ste, vi egent­lig kan sige, er, at Bro­by-sagen pas­ser rig­tig godt ind i det møn­ster af sager af typen “lan­ding og udtag­ning af jord­prø­ver”, vi ken­der fra hele ver­den. Dis­se nai­vi­sti­ske, næsten tea­tral­ske møder hav­de i 1982 for længst nået deres høj­de­punkt og var begyndt at for­svin­de i bag­grun­den for den vok­sen­de mæng­de af rap­por­ter om men­ne­sker der bli­ver kid­nap­pet af rumvæs­ner. Det­te er fak­tisk den sid­ste af de “klas­si­ske” CE3 lan­dings sager, som vi har fra Dan­mark. Det ene­ste, der kom­mer tæt på, var Åsum-mødet, som angi­ve­ligt ske­te på Fyn omkring sam­me tid, men først blev anmeldt i mid­ten af ​​1990’erne.

Kil­der

  • SUFOI Pres­se­med­del­se (1984)
  • UFO-Nyt #1 (1984)