Om Episoden

Tilbage i efteråret 1826, var et hus på Laksegade 210 epicenter for Danmark’s mest spektakulære og berømte poltergeist-sag. Det hele begyndte en aften i starten af September, da ejendommens beboere pludselig måtte flygte ud på gaden i panik. Herfra så de hjælpeløst til, mens deres hjem brød ud i kaos. Snart flokkedes folk til fra hele København, for at se hvad balladen gik ud på, og rygterne spredte sig hurtigt om kartofler, bestik og brændestykker der fløj gennem luften, som styret af en usynlig kraft, og om høje og skræmmende latterudbrud, brølen banden og svovlen. Nogen mente også, at have set et par røde, glødende øjne inde bag vinduerne. Derudover skulle en ældre dame i bebyggelsen have taget ansvar for urolighederne, der efter sigende var opstået efter hun havde forsøgt at kontakte djævelen ved hjælp af hendes Cyprianus.

Politiet trådte snart til. Adskillige betjente blev posteret i og omkring ejendommen, i håb om at fange de ansvarlige. Den 15. September udsendte politiet en offentlig erklæring i dagbladene omkring urolighederne. Her blev det meddelt, at rygterne om hvad der havde fundet sted var helt ude af proportioner med virkeligheden. Det var ganske vist rigtigt, at en beboer i ejendommen gentagne gange havde fået knust flere af sine vinduer, men mere lå der altså ikke i dét.

Ikke desto mindre fortsatte begivenhederne i og omkring Laksegade 210 tilsyneladende et stykke tid efter politiets erklæring, omend flere dog var temmelig fjollede. For eksempel skrev aviserne, at der var blevet fundet en kartoffel med en seddel i, underskrevet af selveste djævlen, som annoncerede at han altså havde forladt byen et par dage for at deltage i et marked i Roskilde.

Urolighederne lader til i alt at have varet et par ugers tid, hvorefter der igen var stilhed omkring Laksegade. De skulle dog vise sig at have sat et dybt aftryk i befolkningens fantasi og blev en del af folke og populærkulturen i mange år efter. Både skuespil, sange, bøger og mange andre underholdnings-kilder, gjorde utallige referencer til hændelserne, og skabte det berømte ordsprog: “når fanden er løs i Laksegade”, der stadig bruges i dag.

Kommentarer

Laksegade hændelserne har en hel del tilfælles med andre danske poltergeist sager, såsom Gothersgade sagen fra 1779 og Ny Toldbodgade sagen fra 1886-87. Og ligesom ovennævnte sager, er Laksegade episoden heller aldrig blevet opklaret tilfredsstillende.

Der findes mange tvivlsomme og modstridende historier omkring hvad skete på Laksegade i September 1826, og der er ingen tvivl om at mange af disse er opdigtede. Ser vi bort fra de mest fjollede og overdrevne anekdoter, kan vi fremhæve et par af de mere jordnære teorier.

Ud over politiets erklæring, der fremhævede en gruppe lokale ballademagere som gerningsmændene, var der en anden teori om, at en lokal hønsekræmmer havde sat det hele i værk, som hævn for uretfærdig behandling af hans kæreste. Hun havde kort forinden været tjenestepige i nr. 210, men måtte flytte på grund af chikane fra en familie der. Fokus blev på et tidspunkt også rettet mod en lokal kasketmagers søn, der var en dygtig bugtaler og tilmed kendt for at være lidt af en spasmager, og som man mente kunne være skyld i de overnaturlige stemmer der hørtes fra bygningen. I sidste ende var der dog ingen af de fremsatte teorier der kunne bevises, eller for den sags skyld forklare, de mere bizarre hændelser.

Udvalgte kilder

• J. Davidsen – Fanden i Laksegade, Spøgeriet i Gothersgade
• Lars Thomas – Det Mystiske Danmark
• S. von Huth – Spiritisme Kontra Materialisme 

Tags

I samme kategori…