Parkering: Der er et lille parkeringsområde ved Kalundborgvej 35-39 (55.5448871, 11.3504806)
Værd at vide:
Andre attraktioner i nærheden: Blodstenen, Korset Ved Conradineslyst
Dyssen på Snarebanken er blandt landets største og mest særprægede dyssekamre. Der kan nemt ligge to voksne personer inde i kammeret.
Det mest bemærkelsesværdige ved dyssen er imidlertid dens overliggende sten. Set fra den rigtige vinkel, ligner den vitterlig hovedet af et stort, fantastisk dyr, med et glubskt, åbent gab. Man kan forestille sig at denne lighed heller ikke er gået områdets indbyggere forbi, igennem de mange år kammeret har stået frit.
Snarebanken har sit navn efter en af Esbern Snares heste, der efter sigende skulle ligge begravet her. En dag da Snare var på vej hjem fra Tersløse til sit hjem, Sæbygård, snublede hans hest og brækkede et ben. Han måtte herefter aflive dyret og begrave den i banken.
Med lidt fantasi kunne man godt spekulere på om denne historie rent faktisk “dækker” over reelle dyreofringer, hvor specielt ofring af heste engang var meget udbredt i Danmark. Det faktum at den legendariske “offersten”, Blodstenen, kan ses fra banken, og at hele området engang har været en Bronzealder-boplads, styrker denne mistanke. Man tænker i den forbindelse på, om den mærkelige dysse på en eller anden måde har spillet en rolle her.
Endelig siger legenden også, at trolden Finn engang har boet på Snarebanken.
Kilder
- Jørgen Mogensen – Langs Landevej 255 (Bind 11)
- Mads Lidegaard – Danske Høje Fra Sagn og Tro
Tags
I samme kategori…
Kirsten Hvid/Maren Hinds Høj
Ved Stigsnæs havn er en gammel gravhøj, hvor omkring der engang er set elvere lege og danse