E45-motor­vejs­stræk­nin­gen nær Ejer Bav­ne­høj er beryg­tet for at være hjem­søgt eller for­ban­det af en lokal heks, ved navn Maram. Læs den spæn­den­de histo­rie her

GPS koor­di­na­ter: Marams Hul (cir­ka): 55.968035, 9.859109, sta­tu­en af Maram og rok­kepæ­len: 55.976872, 9.830125

Værd at vide: Det kan bli­ve meget vådt og sum­pet ved Marams Hul, hvor­for lidt mere robust fodtøj anbe­fa­les. Gene­relt anbe­fa­les det at være for­be­redt på dår­ligt vejr.

Hvem var Maram?

Histo­ri­en tager sin begyn­del­se for fle­re hund­re­de år siden. Her boe­de efter sigen­de en kvin­de ved navn Maren Ras­mus­dat­ter, i fol­kemun­de blot kaldt Maram, på en gård ved navn Rav­ne­hu­set (også kendt som Rav­ne­re­den), der lå omtrent hvor E45 motor­vej­en i dag skæ­rer gen­nem det bak­ke­de ter­ræn ved Ejer Bav­ne­høj.

Maram var kendt i loka­l­om­rå­det som en klog kone, der hav­de for­stand på urter og medi­cin, men hun var også fryg­tet. Hun var beryg­tet for at kun­ne sen­de “onde øjne”, og nabo­er­ne gav hen­de skyl­den for alt fra mis­dan­ne­de dyr til svæ­re føds­ler. Hun døde med tiden en natur­lig død og blev begra­vet på den nær­lig­gen­de Ovsted kir­ke­gård.

Nye­re træ­fi­gur på Ejer Bav­ne­høj fore­stil­len­de Maram af Allan Bo Jen­sen

Gen­fær­det på tagryg­ge­ne

Kort efter Marams begra­vel­se begynd­te det at spø­ge vold­somt i områ­det. Maram blev set sid­de over­skrævs på tagryg­ge, hvor hun udstød­te en gen­nem­træn­gen­de, skin­gren­de “skog­ger­lat­ter”. Ved fest­li­ge lej­lig­he­der som bar­nedåb og bryl­lup­per kun­ne gæster­ne plud­se­lig høre hen­des hånen­de grin, og panik­ken spred­te sig grad­vist i lands­by­en.

Til sidst blev pla­ge­ri­er­ne så vold­som­me, at det blev beslut­tet at til­kal­de hjælp ude­fra. Man send­te der­på bud efter Laurits Søren­sen Wor­søe (f. 1711 — d. 1780), bed­re kendt som Slan­te Laus (eller Slan­ter Lawst, Slen­te Laust mfl.). Slan­te Laus var en beryg­tet præst og ånde­ma­ner, der “kun­ne mere end sit fader­vor” og efter sigen­de hav­de stu­de­ret ved “Den Sor­te Sko­le” i Wit­ten­berg, hvor man lær­te trold­dom af djæv­len selv.

Ned­ma­nin­gen i slug­ten

Slan­te Laus udfør­te et hem­me­ligt ritu­al for at få bugt med Maram. Hun blev gra­vet op fra Ovsted Kir­ke­gård og ført ned til en slugt ved hen­des tid­li­ge­re ejen­dom, der lå præ­cis “hvor tre mænds jor­der mød­tes”. Her blev hun manet i jor­den, og for at sik­re, at hun blev der, ham­re­de man en mas­siv egepæl gen­nem hen­des hjer­te. Der hvor hun lig­ger ned­ma­net, kal­des for Marams Hul.

Slug­ten med Marams Hul anno 2025

Nog­le år sene­re for­søg­te man at fjer­ne manepæ­len, og da den var ble­vet løs­net lidt, kom en mum­len nede­fra jor­den: “Rok igen, rok igen – så skal du få en rød suk­ker­brød”. For omkring 100 år siden for­søg­te en sko­le­læ­rer og en af hans ele­ver at fin­de pælen, der i mel­lem­ti­den var ble­vet dæk­ket til — muli­givs opslugt af natu­rens gang. Det lyk­ke­des efter sigen­de, men de blev hur­tigt stand­s­et af en nabo­ko­ne, der fryg­te­de, at Maram vil­le slip­pe fri, hvis de rode­de for meget med den.

Maram og lin­dor­men

Et andet sagn, der stil­ler Maram i et lidt mere posi­tivt lys, lyder, at hun i vir­ke­lig­he­den var en klog kone, som blev til­kaldt for at fjer­ne en fryg­te­lig Lin­dorm, der hav­de lagt sig om Ovsted Kir­ke. Maram split­te­de dra­gen i to dele med sit kosteskaft, hvoraf den ene end­te i slug­ten ved motor­vej­en og lave­de et hul hvor­fra blo­det sta­dig fly­der idag. Der er fak­tisk en kil­de, der udsprin­ger nær Marams Hul, og det kan være den man for­bin­der her­med (kil­der kan inde­hol­de okker, der giver van­det en rød far­ve). 

Ovsted Kir­ke, den højest pla­ce­re­de kir­ke i Jyl­land og den 3. højest pla­ce­re­de kir­ke i Dan­mark

Da motor­vej­en kom

I 1960–70’erne, blev pla­ner­ne for den østjy­ske motor­vej (E45) frem­lagt. Ruten var sat til at gå direk­te gen­nem Marams gam­le grund og lige op ad den slugt, hvor hun lå begra­vet. Da myn­dig­he­der­ne vil­le eks­pro­p­ri­e­re grun­den, adva­re­de Rav­ne­hu­sets davæ­ren­de eje­re imod at gen­nem­fø­re pla­ner­ne, da Maram ellers vil­le kun­ne slip­pe fri og ter­r­o­ri­se­re områ­det igen.

Rav­ne­hu­set blev revet ned i 1979. Et ungt par, der boe­de i huset kort før nedriv­nin­gen, måt­te efter sigen­de flyg­te midt om nat­ten med deres børn. I et efter­ladt brev beskrev de, hvor­dan døre smæk­ke­de, lyset blin­ke­de, og hvor­dan deres bil ufor­klar­ligt tøm­te sig selv for ben­zin, da de for­søg­te at unds­lip­pe.

Den fol­kekæ­re, nu afdø­de, visesan­ger Fro­de Ved­din­ge ved Rav­ne­hu­set engang i 1960’erne. Hans sang “Sog­nets Fat­tig­ste Gård”, hand­ler om går­den og inde­hol­der end­da et par linjer om Maram

For­ban­del­sen lever sta­dig

Blandt de loka­le lever tro­en på Maram vide­re. På sel­ve Ejer Bav­ne­høj blev der for nog­le år siden opstil­let en træ­fi­gur af Maram og en sym­bolsk “rok­kepæl”, som hyl­dest til den stær­ke ind­fly­del­se hun har haft gen­nem tiden.

Siden motor­ve­jens åbning skal stræk­nin­gen ved Ejer Bav­ne­høj have været pla­get af et sti­gen­de antal uheld – langt høje­re end andre ste­der langs E45. Det siges, at Maram står i tågen og sen­der bili­ster­ne i grøf­ten som hævn for sin tab­te ejen­dom.

For tiden er man fak­tisk ved at udvi­de E45 med end­nu et spor, der gør at bili­ster nu kom­mer end­nu tæt­te­re på Marams Hul. Hvis tren­den hol­der stik, så bur­de ulyk­ke­stal­let der­for kun­ne sti­ge yder­li­ge­re de kom­men­de år.

Så næste gang du kører for­bi Ejer Bav­ne­høj og ser tågen rul­le ind over asfal­ten, husk at hol­de ekstra godt ved rat­tet. Maram har måske udset dig.

Maram sta­tu­en og manepæ­len på Ejer Bav­ne­høj

Kom­men­ta­rer

Det er svært at fin­de ud af hvad der er hoved og hale i hele Maram-myten — ja, om hun i sid­ste ende over­ho­ve­det har eksi­ste­ret som per­son. Der fin­des adskil­li­ge sagn og histo­ri­er til­knyt­tet Maram, og utal­li­ge vari­a­tio­ner af dis­se, skabt gen­nem en lang mundt­lig tra­di­tion. Fle­re af histo­ri­er­ne er i nye­re tid ble­vet gran­sket af Mia Bros­bøll Jen­sen, både i hen­des egen podcast Får­king Uhyg­ge­ligt og i Podi­mo-seri­en Myste­ri­et om..

Mia kig­ge­de i sidst­nævn­te også nær­me­re på ryg­ter­ne omkring de ufor­klar­ligt man­ge uheld på motor­vejs­stræk­nin­gen ved Ejer Bav­ne­høj, og fik bekræf­tet at der sta­ti­stisk set er en lidt høje­re ulyk­kes­ra­te end andre ste­der på motor­vej­en (offi­ci­el­le tal fra 2019 viste 255 uheld over en femårig peri­o­de). Mens loka­le for­tæl­lin­ger peger på Marams hævn, er årsa­gen iføl­ge Vej­di­rek­to­ra­tet dog det kupe­re­de ter­ræn, de stej­le bak­ker og man­ge sving, samt hyp­pig tåge. Iro­nisk nok kan end­nu en risi­ko­fak­tor også tæn­kes at spil­le ind, hvis nys­ger­rig­hed leder til at nog­le bili­ster fjer­ner deres opmærk­som­hed fra vej­en for at spej­de efter “Marams Hul”.

Marams hul med kil­deud­sprin­get. Den sta­digt udvi­den­de motor­vej kan anes i bag­grun­den.

Den præ­ci­se pla­ce­ring af Marams grav, og den pæl, der angi­ve­ligt skul­le hol­de hen­de nede, ses som før nævnt ikke læn­ge­re. Måske skyl­des det at natu­ren har taget over, men det kan også være den er ble­vet fjer­net. Sidst­nævn­te vil­le i så fald for­kla­re Marams til­sy­nelan­den­de ind­fly­del­se i nye­re tid lidt bed­re, da pælen jo net­op var der for at for­hin­dre hen­de i at gøre noget destruk­tivt.

Pla­ce­rin­gen ved et skel (“hvor tre mænds jor­der mødes”), er i øvrigt et klas­sisk ele­ment, der går igen i fle­re andre sager om ned­ma­ning. Såle­des er både Kor­set ved Con­ra­di­ne­s­lyst (aka Skel­leb­jerg­kor­set) og Kor­set ved Skør­pin­ge eksemp­ler på loka­tio­ner rela­te­ret til ned­ma­ning ved skel.

Selv­om slug­ten med Marams Hul idag lig­ger meget tæt ved E45, så er ste­det dog ikke så let til­gæn­ge­ligt for tiden på grund af udvi­del­sen af motor­vej­en. Man skal gå et godt styk­ke ind over langt, vådt græs for at nå der­til. Da jeg besøg­te ste­det til­ba­ge i som­me­ren 2025, blev jeg fan­get i over en time midt i det vær­ste regn­vejr, jeg nogen­sin­de har ople­vet her til lands, og jeg over­ve­je­de et øje­blik om jeg fak­tisk var ble­vet end­nu et offer for Marams luner.

I så fald må man sige, at jeg slap bil­ligt!

Hvor der måske kan siges at være una­tur­ligt man­ge bil­uheld på stræk­nin­gen ved Marams Hul, så er det til­sy­nelan­den­de ikke til­fæl­det med arbejds­u­lyk­ker på den nær­lig­gen­de byg­ge­plads (foto taget som­mer 2025)