Nivå Mumi­er­ne

Om Hæn­del­sen

I decem­ber 1993 fik SUFOI (Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion) en hen­ven­del­se fra en kvin­de i Hor­n­bæk, om en obser­va­tion, hun hav­de til­ba­ge i 1988. Hun var på vej hjem gen­nem Nivå sent om afte­nen, ad Gam­mel Strand­vej. Det reg­ne­de meget. Plud­se­lig så hun to men­ne­ske­lig­nen­de skab­nin­ger, hver omkring en halv meter høje, nær en ren­de­stens­rist. De gesti­ku­le­re­de med arme­ne imod hin­an­den, som om de kom­mu­ni­ke­re­de. Deres hove­d­er var ova­le med en skarp spids hage og var ufor­holds­mæs­sigt sto­re sam­men­lig­net med deres krop­pe. Vid­net så hver­ken at de hav­de øjne, næse eller mund. Ud over de usæd­van­ligt sto­re hove­d­er hav­de de meget bre­de skul­dre, men smal­le hof­ter, albu­er og knæ. Hæn­der­ne hav­de kun en pege­fin­ger og en tom­mel­finger. De to skab­nin­ger bar pla­stik­lig­nen­de, oli­ven­grøn­ne hel­drag­ter med ril­ler i.

Vid­net blev meget over­ra­sket, men kør­te læn­ge­re væk og ned langs Sta­tions­vej (en side­vej til Gam­mel Strand­vej) for at ven­de bilen rundt, da hun føl­te en trang til at se væse­ner­ne en gang til. Imid­ler­tid greb en stærk angst hen­de plud­se­lig, og hun beslut­te­de i ste­det at fort­sæt­te hjem. Iføl­ge vid­net vare­de hele epi­so­den cir­ka 2–3 minut­ter. Da vid­net skrev til SUFOI om obser­va­tio­nen, inklu­de­re­de hun en illu­stra­tion af de to væse­ner, som kan ses neden­for.

Efter­forsk­nin­gen

Det er meget sjæl­dent, at der rap­por­te­res om møder med for­mode­de udenjor­di­ske væse­ner i Dan­mark, og i det­te til­fæl­de er det en ret stor anta­gel­se, da vid­net på intet tids­punkt obser­ve­re­de et egent­ligt UFO. SUFOI valg­te ikke desto min­dre at under­sø­ge og med­ta­ge sagen i deres blad UFO-Nyt, på grund af det fak­tum, at vid­net til­sy­ne­la­den­de selv så en for­bin­del­se. Det skal også næv­nes at væs­ner­ne i kro­ps­byg­ning min­de­de om de ste­reo­ty­pe “grå” ali­ens, man på efter­forsk­nings­tids­punk­tet var begyndt at høre ekstra meget om i UFO-kred­se, og som den bre­de­re befolk­ning iøvrigt var begyndt at bli­ve grad­vist mere eks­po­ne­ret for igen­nem film og TV.

SUFOI-efter­for­sker Toke Haun­strup opfat­te­de vid­net som væren­de ærligt, for så vidt at hun tro­e­de på, at hun fak­tisk hav­de set noget usæd­van­ligt. Dog fandt efter­for­sker­ne nog­le pro­ble­mer med histo­ri­en, da de besøg­te obser­va­tions­ste­det. Ren­den, som vid­net hav­de nævnt i sin rap­port, var for eksem­pel omkring 50 meter væk fra Sta­tions­vej. Der­for bur­de vid­net have været i stand til at se de to væse­ner igen, da hun dre­je­de rundt og kør­te til­ba­ge op ad Gl. Strand­vej. Men ingen ste­der nævn­te hun det­te i sin rap­port. I sid­ste ende hav­de SUFOI ikke nok data til nogen reel kon­klu­sion af, hvad vid­net så, men men­te at mør­ket og regn­vej­ret godt kun­ne have ledt vid­net til at misi­den­ti­fi­ce­re noget meget mere jord­nært — såsom to børn i grøn­ne regn­frak­ker.

Kom­men­ta­rer

Det er bemær­kel­ses­vær­digt, at de beskrev­ne enhe­der lyder meget lig de væse­ner, som Char­les Hick­son og Cal­vin Par­ker stød­te på i Pasca­gou­la, Mis­sis­sip­pi den 11. okto­ber 1973. Dis­se blev beskre­vet som haven­de koni­ske hove­d­er, ryn­ket ele­fant­lig­nen­de hud og krab­be­lig­nen­de kni­b­tæn­ger som hæn­der. Den ene­ste sto­re for­skel synes at være, at Pasca­gou­la-væs­ner­ne, som Par­ker beskrev som “robot mumi­er”, var høje­re end voks­ne men­ne­sker — ikke kor­te­re — samt at de ikke hav­de usæd­van­ligt sto­re hove­d­er i sam­men­lig­ning med krop­pen. Selv i 1988 vil­le Pasca­gou­la-sagen sand­syn­lig­vis have været vist på dansk tv eller nævnt i avi­ser, så selv men­ne­sker uden stør­re inter­es­se for UFO’er kun­ne let have været eks­po­ne­ret for sagen, uden at kun­ne huske det.

Kil­der

• SUFOI Intern #4 (1997)
• SUFOI News­let­ter #14 (1995)
• UFO-Nyt #2 (1994)