Iføl­ge sag­net blev kæm­pen Ole Bul­ders hoved skå­ret af og sat på Rak­lev Kir­ke. Læs om myste­ri­et bag sten­ho­ve­det, med en mulig for­bin­del­se til en sørø­ver her

GPS: 55.6978684, 11.0661141  

Par­ke­ring: Der er adskil­li­ge par­ke­rings­mu­lig­he­der ved kir­ken

Værd at vide: Kir­ken og det omkring­lig­gen­de områ­de er værd at besø­ge i sig selv

Attrak­tio­ner i nær­he­den:

Sagn og tro om sten­ho­ve­det

“Ole Bul­der” holdt efter sigen­de til i Tra­ne­mo­sen, et områ­de nord-øst for Rak­lev. Nog­le sagn beskri­ver ham som en tyran­nisk her­re­mand fra Bon­derup­gaard, der sty­re­de med hård hånd igen­nem man­ge år. I andre omta­les han som en sørø­ver­høv­ding, eller lige­frem en jæt­te. De fle­ste af sag­ne­ne beskri­ver Ole Bul­der som skræm­men­de, i besid­del­se af over­men­ne­ske­li­ge kræf­ter, og ofte også af kæm­pe sta­tur. Såle­des skul­le hove­d­et på kir­ken være pla­ce­ret ud fra hans vir­ke­li­ge høj­de, som hvis han stod på jor­den.

Histo­ri­en om Ole Bul­ders ende­ligt viser nog­le end­nu mere fan­ta­sti­ske ele­men­ter. Det hed­der sig, at de loka­le bøn­der en dag fik nok af den bruta­le kæm­pe, så de lag­de en fæl­de for ham på hans vej, i form af et ko-skind med ærter nede­nun­der. Da Bul­der trå­d­te på skin­det gled han og faldt så lang han var, og bøn­der­ne kun­ne her­ef­ter over­man­de ham og skæ­re hove­d­et af ham. Det er det hoved, der i dag ses på øst­gav­len. Andre sagn for­tæl­ler at det oveni­kø­bet var Ole Bul­der, der grund­lag­de Rak­lev Kir­ke.

Sten­ho­ve­det har også i peri­o­der været til­skre­vet hel­bre­den­de kræf­ter. Såle­des har syge folk druk­ket regn­vand, der har ramt hove­d­et, og bøn­der har taget jord fra under hove­d­et og bun­det i poser omkring deres kre­a­tu­rer, for at for­hin­dre syg­dom iblandt dem.

Fak­ta vs. fik­tion

Der er ingen tvivl om at leg­en­den om “Ole Bul­der” er et pro­dukt af man­ge for­skel­li­ge histo­ri­er, der har udvik­let sig gen­nem fle­re århund­re­der. Efter al sand­syn­lig­hed har sten­ho­ve­det hel­ler ikke oprin­de­ligt været til­skre­vet nogen sådan per­son­lig­hed. Hove­d­et er udfor­met i Romansk byg­ge­stil, som blev anvendt i Dan­mark fra mid­ten af 1000-tal­let til mid­ten af 1200-tal­let, hvor­ef­ter den goti­ske stil over­tog. Det­te tyder på at hove­d­et kan være en rest fra den ned­lag­te Skt Olai kir­ke i Kalund­borg, måske en tid­lig afbild­ning af Kristus, eller Sankt Olai (Olav den Hel­li­ge) selv, som er den næst­mest afbil­de­de mid­delal­der-hel­gen i Nor­den, efter Maria. Det­te giver god mening, efter­som Rak­lev Kir­ke også er ind­vi­et til Sankt Olai. Det hæn­ger også godt sam­men nav­ne­mæs­sigt, da Olai/Olav og Ole i prin­cip­pet er sam­me navn. “Bul­der” kan, som nogen har fore­slå­et, hæn­ge sam­men med Thor (bul­der = tor­den), som aflø­stes net­op af Olav i den nor­di­ske tra­di­tion. Den nor­di­ske myto­lo­gi skin­ner også igen­nem i de mere fan­ta­sti­ske sagn, hvor Ole Bul­der ofte bli­ver præ­sen­te­ret som en jæt­te.

Fle­re ting taler dog for, at der har været en per­son i Rak­lev områ­det, som vir­ke­lig sat­te ar på sjæ­len hos dati­dens bøn­der. Hvis vi går til­ba­ge til begyn­del­sen af 1300-tal­let, så var stør­ste­delen af Dan­mark på den­ne tid pant­sat og fle­re områ­der sty­ret af Hol­sten­ske gre­ver og deres høveds­mænd. Det sam­me gjor­de sig gæl­den­de i Rak­lev områ­det. I 1325 over­tog en Hol­ste­ner ved navn Hel­rich Bein­fleth kon­trol­len med Gaa­se­tof­te, en tid­li­ge­re lands­by lige øst for Tra­ne­mo­sen, og fle­re ting tyder på at han har været en tem­me­lig streng pant­her­re. Der­u­d­over så ved vi også, at han rent fak­tisk hav­de en bag­grund som sørø­ver. Bein­fleth sty­re­de Rak­lev områ­det i omkring 2 årti­er Hvis vi tæn­ker, han vir­ke­lig har været så brutal som kil­der­ne indi­ke­rer, så kan han være grund­la­get for de tid­li­ge sagn om Ole Bul­der.

Den­ne teo­ri under­støt­tes af, at der igen­nem åre­ne er duk­ket rester op fra hvad kun­ne være et bor­gan­læg i områ­det omkring Tra­ne­mo­sen, både ved pløj­ning og sene­re ved udgrav­ning. 150 meter nor­døst for går­den “Grøn­vang” er der f.eks ble­vet fun­det fle­re mun­ke­sten, et udbredt dansk byg­ge­ma­te­ri­a­le fra mid­delal­de­ren, og andre gen­stan­de der kan date­res til sam­me tids­pe­ri­o­de. Om det rent fak­tisk er levn fra Bein­fleth tiden, ved vi ikke. Men det tyder på, at der kan have lig­get et slot eller bor­gan­læg i Tra­ne­mo­sen, som på et tids­punkt måske har huse­ret en per­son, der blev grund­la­get for den myti­ske Ole Bul­der.

I det til­fæl­de at der nogen­sin­de har eksi­ste­ret en “Ole Bul­der”, så er det dog ikke være ham der har opført Rak­lev Kir­ke. Den ære går til Mel­chi­or Jen­sen, sog­nets før­ste Lut­her­ske præst. At en her­re­mand, for slet ikke at tale om en sørø­ver, i øvrigt skul­le være ble­vet fore­vi­get ved afbild­ning på en kir­ke vir­ker også ret absurd. Men det er helt sik­kert, at der er vit­ter­lig man­ge myste­ri­er til­knyt­tet det­te gam­le sten­ho­ve­de, der sta­dig ven­ter på at bli­ve opkla­ret.

 

Udvalg­te kil­der

  • Jens Niel­sen — Sog­nets Histo­rie 1 & 2 (Rak­lev Sog­ne­blad #2 & #3, 2018)
  • Kir­sten Dan­da­nell — Sørø­ve­re i Tra­ne­mo­sen? (Jul i Kalund­borg #53, 1990)
  • Thor­kild Gravlund — Her­reds­bo­gen Sjæl­land
  • Victor Her­man­sen — Træk af Kalund­borgs Histo­rie i Mid­delal­de­ren (Fra Hol­bæk Amt, 1934)