To simple trækors, med et væld af spændende sagn og historier tilknyttet dem. Læs mere om hemmeligheden bag disse mystiske vestsjællandske monumenter her
GPS: Korset ved Sludstrup (55.357322, 11.374713), Korset ved Skørpinge (55.347036, 11.382634)
Parkering: Korset ved Sludstrup: Parkering er muligt nær Falkensteen godset, hvorfra der er en 10 minutters gåtur. Korset ved Skørpinge: Der er en bred afkørsel til Slagelsevej 33, hvor man kan parkere og gå til korset (ca. 1 minut)
Værd at vide: Sludstrup korset blev udskiftet i 2020
Andre attraktioner i nærheden: Stenmanden
Om Korsene
Korsene ved Sludstrup og Skørpinge er lidt af en kuriositet. Ikke bare indenfor kategorien mystiske kors men også på grund af de historier, der binder dem sammen. Mange detaljer er opstået på bestemte tider i historien og tyder på, at traditionen med korsene er meget gammel, selvom den nok ikke overgår Hellig Anders Kors. Vi kan med sikkerhed spore korsene tilbage til ca. 1720, og selvom de naturligvis jævnligt er blevet udskiftet siden da, har de sandsynligvis bevaret deres generelle udseende lige siden.
En gammel illustration, der viser at korsene har beholdt samme form igennem mange år, på trods af jævnlig udskiftning
Selvom den oprindelige historie bag korsene er gået tabt, er der ingen mangel på sagn omkring dem. Den mest populære sagntype går på, at to mænd blev dødeligt uvenner over en lokal kvinde fra godset Falkensteen, som de begge var forelsket i. Der er mange variationer af sagnet, der undertiden involverer to munke, nogle gange en munk og en gartner, men mange andre kombinationer kan findes i litteraturen.
Hvad der dog går igen i de fleste af disse historier er: De to mænd siges at have været brødre; og at de kæmpede så voldsomt, de endte med at dræbe hinanden i processen. Den ene bror døde på stedet nær Falkensteen, og den anden formåede at slæbe sig et par kilometer væk, før han også bukkede under for døden på marken i Skørpinge. De to kors markerer således dødsstederne for brødrene. Der er også en udgave af sagnet, der nævner et helt tredje kors. Dette skulle være rejst i kælderen under Falkensteen godset og være et mindesmærke over den kvinde, som begik selvmord efter brødrenes død. Forpagterne på Falkensteen afviser dog at dette skulle være sandt. Endelig er der historier om spøgelsesagtige figurer, der går igen nær korsene.
Hvad angår de “faktiske” materielle kors, er de blevet vedligeholdt og udskiftet med jævne mellemrum når de er blevet for faldefærdige. Dette har man ikke gjort for hyggens skyld, men fordi lokalbefolkningen troede at hvis de nogensinde blev fjernet eller mishandlet, ville der ske ulykke for mennesker og dyr i nærheden. Vi har et par anekdotiske historier om tidspunkter, hvor et af korsene er blevet mishandlet eller forsømt. I de tilfælde skulle det have haft alvorlige konsekvenser: En historie fortæller om en nærliggende gård, der brændte ned; en anden om kvæg, der kort efter døde i større end normalt antal.
Korsene er i dag under opsyn af Nationalmuseet, alt imens deres vedligeholdelse foretages af henholdsvis forpagterne på godset Falkensteen og gårdejerne i Skørpinge.
Korset ved Skørpinge, imens marken er i blomst
Kommentarer
Korsene ved Sludstrup og Skørpinge har rigtig meget til fælles med en håndfuld andre kors, bl.a. korset ved Conradineslyst og det på Præstekorsbakken nær Frederiksværk. Der har uden tvivl været mange flere af denne slags mindesmærker igennem historien, der siden hen er falmet og aldrig blevet fornyet eller genrejst. Dét, der gør at lige præcis disse har overlevet indtil nu, har sikkert været en kombination af ulykkelige tilfældigheder og en effektiv vedligeholdelses indsats. Vi ser det samme med f. eks. bestemte gravhøje, der undgik at blive overpløjet, fordi der skete et uheld i forbindelse hermed (ploven gik i stykker, bonden kom til skade, etc.). Denne slags episoder forstærkede en allerede eksisterende overtro om kræfter i naturen, der skulle behandles med respekt. På den måde findes der stadig enkelte overlevende eksempler, selv helt op i vores tid, hvor overtroen for længst har skiftet karakter fra ældre tider. Der er selvfølgelig også den mulighed, at der rent faktisk hviler en forbandelse over netop disse mindesmærker.
De mange forskellige karakterer, der er tilskrevet de to brødre gennem tiden, tyder på at mindesmærkerne er meget gammelt. Variationen med de to munke kan endda gå helt tilbage til, da der var et fungerende kloster ved Antvorskov. Der kunne være en forbindelse med en tidligere helligkilde nær Sludstrup korset, der engang ofte blev besøgt af syge og gamle. Indtil videre ser den nærmere sammenhæng dog ud til at have fortabt sig i historiens tåger.
Udvalgte kilder
- Achton Friis — Danmarks Store Øer II
- Gunnar Knudsen — Hellige Kilder i Sorø Amt (Sorø Amt Historisk Samfund Årbog, 1918)
- J. M. Thiele — Danske Folkesagn
- Svend C. Dahl — Sagn og Gode Historier fra Sydlige Sjælland
- Thorkild Gravlund — Herredsbogen
