En villa på Frederiksberg lagde i 1939 hus til en af historiens mest opsigtsvækkende hændelser med kuglelyn. Læs den fascinerende beretning om episoden her
Torden og Kuglelynild
I april 1939 havde astronomen Carl Luplau Janssen og hans kone en sjælden og dramatisk (og på det tidspunkt meget omtalt) oplevelse på det danske astronomiske observatorium Urania på Frederiksberg. Parret havde boet der siden 1918, men selve observatoriet blev bygget som en tilbygning til en allerede eksisterende villa i 1897–98 af den danske amatørastronom Victor Nielsen.
Luplau Janssen var lige blevet færdig med at reparere stolen i observationsrummet, da han hørte en voldsom, hvislende lyd. Han kiggede på spalten til kikkerten og så, at vægtene, der var fastgjort til håndtagene, der blev brugt til at åbne den, skød lange elektriske gnister. I næste øjeblik så Luplau Janssen en glødende lyskugle på himlen, som derefter fløj ned gennem åbningen og ind i observationsrummet.
C. Luplau Janssen ved Urania kikkerten, med spalten åben (ukendt årstal)
Kuglen fortsatte gennem døren, der førte ud til korridoren, før den fløj ind i observatoriets bibliotek, hvor Luplau Janssens kone kunne se den fra køkkenet. Hun bemærkede, at den fuldstændig dækkede en “pas på trinnet” inskription på en dør, som var cirka en halv meter lang, hvoraf hun konkluderede, at den var en halv meter i diameter. Luplau Janssen beskrev kuglelynet som mere æggeformet end kugleformet, hvor den runde ende var fronten. Farven i forenden var rød, mens den tilspidsede, smallere bagende var blåhvid.
Døren med inskriptionen, som kuglelynet fuldstændig dækkede, da det fløj forbi
Det tog kun seks sekunder for kuglelynet at passere gennem hele observatoriet, hvilket svarede til en afstand på i alt 8 meter. Da Luplau Janssen løb gennem korridoren efter kuglen, kunne han ikke længere se den, men han hørte to brølende tordenskrald. Han tjekkede straks telefonen, radioen og det elektriske kredsløb i observatoriet for – til sin store overraskelse – at opdage, at alle de elektriske apparater var fuldstændig intakte.
Begge låger på ovnen i biblioteket var derimod blevet revet op, og store mængder aske og sod var blevet spredt ud over det hele. Da Luplau Janssen kiggede nærmere, så han også, at ovnen bar præg af at være smeltet. Der var ingen tvivl om, at kuglelynet var forsvundet gennem skorstensrøret.
Flere personer i nabolaget rapporterede efterfølgende, at de havde set ikke bare én, men to ildkugler stige op gennem observatoriets skorsten den aften, Et kort, men meget intenst tordenvejr brød ud kort efter observationen af kuglelynet.
Nyligt foto af villaen på Dronning Olgas Vej 25, hvor man stadig kan se kuplen fra Urania observatoriet
Kommentar
Luplau Janssens oplevelse blev dengang, såvel som i dag, opfattet som et sjældent tilfælde af et møde med et kuglelyn. Kuglelyn anses ofte som en mulig forklaring på visse UFO-observationer, og læser man den ovenstående beretning, forstår man hvorfor.
I 1930’erne var det stadig omdiskuteret i det videnskabelige miljø, hvorvidt kuglelyn var mere end bare en myte. Faktisk troede Luplau selv ikke på, at fænomenet eksisterede, lige indtil hans egen oplevelse.
Selv i dag forstår meteorologer ikke fuldt ud kuglelynets natur, selvom dets eksistens nu endelig er videnskabeligt anerkendt. Man ved stadig ikke, hvordan kuglelyn opstår, kun at det har en form for forbindelse med vejret. Det faktum, at et meget intenst tordenvejr brød ud kort efter Urania-hændelsen, bekræfter denne forbindelse.
Fans af den belgiske tegneserie Tintin husker måske, at en lignende episode som ovenstående forekommer i det 13. bind “De syv krystalkugler”. Tintins forfatter Hergé begyndte at skrive på historien i 1943, men blev først færdig i 1948 på grund af krigen. I “De syv krystalkugler” trænger et kuglelyn ind i en videnskabsmands private laboratorium og skaber stor ravage. Det er ikke usandsynligt, at Hergé kan være blevet inspireret af Urania-hændelsen, da Luplau Janssens observation også nåede aviserne uden for Danmark.
Scenen med kuglelynet fra “Tintin og De Syv Krystalkugler”, der viser parallelerne til Luplau Janssen episoden
Kilder
- Luplau Janssen — Kuglelynet d. 17. april 1939 (Urania #2, November 1943)
- Hergé – Tintin and the Seven Crystal Balls”
- Kuglelyns Dramatiske Besøg på Observatorie (Politiken, 18. April 1938)
- Thomas Brisson Jørgensen – Uidentificerede Flyvende…Kuglelyn (UFO-Mail #148, 2012)
