En vil­la på Fre­de­riks­berg lag­de i 1939 hus til en af histo­ri­ens mest opsigtsvæk­ken­de hæn­del­ser med kug­le­lyn. Læs den fasci­ne­ren­de beret­ning om epi­so­den her

Case Type: Kug­le­lyn

Hvor­når: April 17, 1939

Hvor: Dron­ning Olgas Vej 25, Fre­de­riks­berg

Tor­den og Kug­le­ly­nild

I april 1939 hav­de astro­no­men Carl Lup­lau Jans­sen og hans kone en sjæl­den og dra­ma­tisk (og på det tids­punkt meget omtalt) ople­vel­se på det dan­ske astro­no­mi­ske obser­va­to­ri­um Ura­nia på Fre­de­riks­berg. Par­ret hav­de boet der siden 1918, men sel­ve obser­va­to­ri­et blev byg­get som en til­byg­ning til en alle­re­de eksi­ste­ren­de vil­la i 1897–98 af den dan­ske ama­tøra­stro­nom Victor Niel­sen.

Lup­lau Jans­sen var lige ble­vet fær­dig med at repa­re­re sto­len i obser­va­tions­rum­met, da han hør­te en vold­som, hvis­len­de lyd. Han kig­ge­de på spal­ten til kik­ker­ten og så, at væg­te­ne, der var fast­gjort til hånd­ta­ge­ne, der blev brugt til at åbne den, skød lan­ge elek­tri­ske gni­ster. I næste øje­blik så Lup­lau Jans­sen en glø­de­n­de lyskug­le på him­len, som der­ef­ter fløj ned gen­nem åbnin­gen og ind i obser­va­tions­rum­met.

C. Lup­lau Jans­sen ved Ura­nia kik­ker­ten, med spal­ten åben (ukendt års­tal)

Kug­len fort­sat­te gen­nem døren, der før­te ud til kor­ri­doren, før den fløj ind i obser­va­to­ri­ets bibli­o­tek, hvor Lup­lau Jans­sens kone kun­ne se den fra køk­ke­net. Hun bemær­ke­de, at den fuld­stæn­dig dæk­ke­de en “pas på trin­net” inskrip­tion på en dør, som var cir­ka en halv meter lang, hvoraf hun kon­klu­de­re­de, at den var en halv meter i dia­me­ter. Lup­lau Jans­sen beskrev kug­le­ly­net som mere ægge­for­met end kug­le­for­met, hvor den run­de ende var fron­ten. Far­ven i for­en­den var rød, mens den til­spid­se­de, smal­le­re bagen­de var blå­hvid.

Døren med inskrip­tio­nen, som kug­le­ly­net fuld­stæn­dig dæk­ke­de, da det fløj for­bi

Det tog kun seks sekun­der for kug­le­ly­net at pas­se­re gen­nem hele obser­va­to­ri­et, hvil­ket sva­re­de til en afstand på i alt 8 meter. Da Lup­lau Jans­sen løb gen­nem kor­ri­doren efter kug­len, kun­ne han ikke læn­ge­re se den, men han hør­te to brø­len­de tor­dens­krald. Han tjek­ke­de straks tele­fo­nen, radio­en og det elek­tri­ske kredsløb i obser­va­to­ri­et for – til sin sto­re over­ra­skel­se – at opda­ge, at alle de elek­tri­ske appa­ra­ter var fuld­stæn­dig intak­te.

Beg­ge låger på ovnen i bibli­o­te­ket var der­i­mod ble­vet revet op, og sto­re mæng­der aske og sod var ble­vet spredt ud over det hele. Da Lup­lau Jans­sen kig­ge­de nær­me­re, så han også, at ovnen bar præg af at være smel­tet. Der var ingen tvivl om, at kug­le­ly­net var for­s­vun­det gen­nem skor­stens­rø­ret.

Fle­re per­so­ner i nabo­la­get rap­por­te­re­de efter­føl­gen­de, at de hav­de set ikke bare én, men to ild­kug­ler sti­ge op gen­nem obser­va­to­ri­ets skor­sten den aften, Et kort, men meget intenst tor­den­vejr brød ud kort efter obser­va­tio­nen af kug­le­ly­net.

Nyligt foto af vil­la­en på Dron­ning Olgas Vej 25, hvor man sta­dig kan se kup­len fra Ura­nia obser­va­to­ri­et

Kom­men­tar

Lup­lau Jans­sens ople­vel­se blev den­gang, såvel som i dag, opfat­tet som et sjæl­dent til­fæl­de af et møde med et kug­le­lyn. Kug­le­lyn anses ofte som en mulig for­kla­ring på vis­se UFO-obser­va­tio­ner, og læser man den oven­stå­en­de beret­ning, for­står man hvor­for.

I 1930’erne var det sta­dig omdis­ku­te­ret i det viden­ska­be­li­ge mil­jø, hvor­vidt kug­le­lyn var mere end bare en myte. Fak­tisk tro­e­de Lup­lau selv ikke på, at fæno­me­net eksi­ste­re­de, lige ind­til hans egen ople­vel­se.

Selv i dag for­står mete­o­r­o­lo­ger ikke fuldt ud kug­le­ly­nets natur, selv­om dets eksi­stens nu ende­lig er viden­ska­be­ligt aner­kendt. Man ved sta­dig ikke, hvor­dan kug­le­lyn opstår, kun at det har en form for for­bin­del­se med vej­ret. Det fak­tum, at et meget intenst tor­den­vejr brød ud kort efter Ura­nia-hæn­del­sen, bekræf­ter den­ne for­bin­del­se.

Fans af den bel­gi­ske teg­ne­se­rie Tin­tin husker måske, at en lig­nen­de epi­so­de som oven­stå­en­de fore­kom­mer i det 13. bind “De syv krystal­kug­ler”. Tin­tins for­fat­ter Her­gé begynd­te at skri­ve  på histo­ri­en i 1943, men blev først fær­dig i 1948 på grund af kri­gen. I “De syv krystal­kug­ler” træn­ger et kug­le­lyn ind i en viden­skabs­mands pri­va­te labo­ra­to­ri­um og ska­ber stor rava­ge. Det er ikke usand­syn­ligt, at Her­gé kan være ble­vet inspi­re­ret af Ura­nia-hæn­del­sen, da Lup­lau Jans­sens obser­va­tion også nåe­de avi­ser­ne uden for Dan­mark.

Sce­nen med kug­le­ly­net fra “Tin­tin og De Syv Krystal­kug­ler”, der viser paralle­ler­ne til Lup­lau Jans­sen epi­so­den 

Kil­der

  • Lup­lau Jans­sen — Kug­le­ly­net d. 17. april 1939 (Ura­nia #2, Novem­ber 1943)
  • Her­gé – Tin­tin and the Seven Crystal Balls”
  • Kug­le­lyns Dra­ma­ti­ske Besøg på Obser­va­to­rie (Poli­ti­ken, 18. April 1938)
  • Tho­mas Bris­son Jør­gen­sen – Uiden­ti­fi­ce­re­de Flyvende…Kuglelyn (UFO-Mail #148, 2012)