Af Thomas Brisson Jørgensen & Simon Hesselager Johansen

Sæbebobler fra rummet?

Tilsyneladende intelligente sæbebobler hører til blandt de mere spøjse uidentificerede flyvende objekter, der er blevet set i Danmark gennem årene. Hvad vidner til denne type observationer gennemgående beskriver, er: svævende, gennemsigtige-til-halvgennemsigtige kugler, normalt på størrelse med tennisbolde og opefter, der tilsyneladende bevæger sig af egen intelligens, ofte i modvind, mens de yndefuldt navigerer diverse forhindringer. I flere af sagerne forsvinder boblerne ved at flyve op i luften, indtil de ikke længere kan ses. I enkelte tilfælde har vidner endda set mere end ét af disse objekter i samme observation.

Selvom sager involverende sæbeboble-formede UFO’er bestemt ikke er ukendte i resten af verden, ser de dog af en eller anden grund ud til, at have været særligt prominente her i landet. I løbet af 1960’erne og 70’erne, var det som om Danmark undergik en regulær invasion af disse mærkelige objekter. Der var dog uden tvivl et vist overlap mellem observation og forventning i denne periode, der har farvet mange af sagerne. Flere fremtrædende danske ufologer, var dengang en del af en større bevægelse omkring den polsk-amerikanske kontaktperson George Adamski, der talte om en igangværende, epokal kontakt mellem mennesker og udenjordiske civilisationer. Ved hjælp af Adamski’s terminologi, kategoriserede man disse sæbebobler som “telemeterskiver”: fjernstyrede overvågningssonder, der blev opereret fra kredsende moderskibe højt oppe i atmosfæren. Dette var blot et af mange eksempler på, hvordan tilhængere forsøgte at finde mening i de mere “skæve” UFO-observationer, som ikke faldt så let ind i de rammer, der var udstukket af Adamski.

George Adamski foran et billede af hans mest berømte rumbroder, Orthon.

Flere danske ufologer har også fortalt om deres egne møder med disse mærkelige sæbebobler. H.C. Petersen, grundlægger af  SUFOI (Skandinavisk UFO Information) og senere den danske afdeling af IGAP (International Get Acquainted Program) og en af ​​verdens mest åbenhjertige fortalere for Adamski-skolen, hævdede at have set ikke bare én, men hele to, i 1965. Her forsøgte han at etablere mental kommunikation med dem, i den tro, at de var telemeterskiver. Året efter havde Ensio Slej, en anden tidlig dansk ufolog, der også abonnerede på Adamskis lære, nær kontakt med en sæbeboble i centrum af København. Også han forsøgte at etablere en slags mental forbindelse, hvilket efter eget udsagn lykkedes. Mere skeptisk indstillede personligheder, har dog også rapporteret om møder med disse objekter. Et eksempel er Jens Laigaard, forfatter til flere fagbøger om ufoer og det paranormale, der så én, da han var 12 år gammel. 

Nedenfor har vi samlet en kronologi over UFO observationer, involverende hvad vidner beskrev som sæbebobler.

En kronologi over danske sæbeboble-sager

24. april, 1959. Lige før kl. 16.00 begyndte en UFO-detektor, installeret på herregård på Sydsjælland, at summe. Et par minutter senere så to af beboerne på herregården en sfærisk UFO flyve hen over himlen i cirka 20 sekunder. Et af de to vidner beskrev UFO’et som en metallisk, skinnende kugle, men den anden sagde, at den lignede en sæbeboble med en solid kerne.

19. August, 1962. Hr. F. Aabin var på ferie i Skælskør, da han fra Vestergade, ca. kl. 11, så et rundt, blåligt objekt højt oppe imellem skyerne. Objektet havde mest af alt karakter af en sæbeboble og var ifølge vidnet bestemt ingen ballon. Det havde størrelse som et knappenålshoved, i udstrakt arm.

9. januar, 1963. Christian Lynggaard tog tre billeder af en “sæbeboble” i forskellige overgangsstadier. På det første foto var objektet lige svævet ind fra venstre, i en afstand af 4 meter.

På det andet billede er objektet blevet mælkehvidt og begyndt at pulsere, imens det har bevæget sig inden for en afstand af en meter fra Lynggaard.

4. maj, 1963, mellem klokken 16.00 og 17.00. Fra Herning så et vidne, “M.B.”, en sæbeboblelignende genstand på ca. 10 cm i diameter, bevæge sig hen over himlen. Vidnet berettede, at sæbeboblen holdt en fast kurs og fløj mod vinden, på trods af at det blæste kraftigt. Objektet passerede vidnet på cirka 5 meters afstand, 3 meter over jorden, og med en hastighed, som vidnet vurderede til omkring 8 km/t.

22. eller 23. juni, 1965. Sidst på eftermiddagen var den prominente ufolog H. C. Petersen igang med at skrive en artikel, da han følte en trang til at kigge ud af sit vindue. Omkring 200 meter væk så han, hvad der først lignede en klump mælkebøttedun båret af vinden. Men da Petersen kiggede gennem sin kikkert, så han at det var en solid, sæbeboble-lignende genstand, omtrent på størrelse med en tennisbold. Den var omkring 20 meter over jorden og bevægede sig ubesværet fra syd mod nord med omkring 30 km/t, på trods af en vestenvind, der blæste omkring 6 knob. Efter et minut steg UFO’en til en flyvehøjde på 50 meter (i en anden artikel står der at den var 100-200 meter oppe) og fløj mod den nærliggende Flyvestation Værløse. 20-30 sekunder efter sæbeboblen forsvandt, dukkede en anden op, meget lig den første, og fløj samme vej. Han og hans kone forsøgte at kommunikere telepatisk med sæbeboblerne, men uden held.

I sin oprindelige beretning forklarede H. C. Petersen, at han aflagde et besøg i det eneste nærliggende hus, som objekterne kunne have passeret. Men beboerne her havde intet set, og insisterede på, at de heller ikke havde blæst sæbebobler. På et senere tidspunkt fortalte Petersen, at den første sæbeboble forsvandt mellem nogle kampfly, og at den anden forsvandt, mens den bevægede sig mod vinden.

En dag i midten af ​​1960’erne gik et medlem af BUFOC (Bornholms UFO Club), Tom Pedersen, langs Frederikssundsvej i Brønshøj. Her bemærkede han pludselig, hvad der umiddelbart lignede en helt almindelig sæbeboble, hvilende langt oppe ved et hjørne af en bygningsvæg. Et sekund efter fløj den hen over hovedet på ham og ned ad gaden, hvor den forsvandt efter ca. et halvt minuts tid. Pedersen skrev senere om sin oplevelse til førnævnte H.C. Petersen, der svarede, at det var en telemeterskive, der var der for ham alene at opleve. Petersen antydede samtidig, at den måske var at indsamle data. Vi ved ikke, om denne observation gik forud for H.C. Petersens observation fra Værløse, eller først fandt sted senere.

Sommer, 1966. Kriminalassistent og UFO-entusiast, Ensio Slej, gik langs Gammel Strand i det centrale København, i retning mod Rådhusstræde. Vejret var klart og skyfrit, men let blæsende. Pludselig så han, hvad lignede en sæbeboble på størrelse med en tennisbold, cirka 3 meter over gadeplan. Den var delt langs midten af en tydelig afgrænset linje, hvoraf den ene halvdel var blålig, men gennemsigtig, og den anden så ud som om den var fyldt med røg. Boblen fløj kort efter hen over kanalen, mod en parkeret bil, og forsvandt under den. Slej fortsatte med at gå lidt, før det mærkelige ved synet for alvor gik op for ham. Dette kunne ikke være en almindelig sæbeboble, tænkte han ved sig selv, så måske var det en telemeterskive. Han sænkede tempoet og begyndte at projicere mentalt til boblen, at den skulle vise sig for ham igen, hvis sidstnævnte var tilfældet. Slej stoppede da og vendte sig om, og så nu boblen komme direkte mod ham i en højde af ca. 1/2 meter over jorden. Den stoppede omkring 3 meter fra ham, hvorefter den steg op til øjenhøjde. Her holdt den sig ubevægelig i luften et stykke tid, inden den fløj hen mod en anden bil. Den begyndte så at glide langs denne bils antenne, før den endelig fløj afsted, og forsvandt op mellem de daværende sporvognsledninger.

September, 1967. En smuk måneskinsaften lå en kvinde, E.H., i sin seng på Falkonergårdsvej på Frederiksberg. Hun havde svært ved at sove, og omkring kl 23, rejste hun sig fra sin seng og kiggede ud af vinduet. Her så hun en 30 cm bred genstand, der lignede en sæbeboble, komme med en lynets hast ned fra himlen. Objektet stoppede og svævede nær et stort pæretræ i hendes have, cirka 8-9 meter fra soveværelsevinduet. E.H. kunne se gadelygterne reflektere i boblens overflade, hvilket gav den en nærmest gylden overflade. Efter et par minutter, så boblen ud til at blive mere pæreagtig i sin form og den forsvandt derefter. E.H. var ikke sikker på, om den rent faktisk fløj væk, eller om den sprang.

27. september, 1967. En mand ved navn F. M. Petersen og dennes lillebror, opholdt sig haven til deres hus i Sædding. Pludselig så de, hvad de troede var en stor sæbeboble, omkring 10 cm i diameter, nær hækken. Den fløj vandret hen over græsplænen med vindens hastighed, 2 meter over jorden. Kort efter dukkede en anden boble op, som fulgte samme forløb som den forrige. Drengene forsøgte nu at få fat i den, men lige da den var inden for rækkevidde, ændrede boblen sin kurs dramatisk og fløj næsten direkte op i luften, indtil den var helt ude af syne. Ifølge brødrene var der ikke nogen i nærheden, der kunne have været ansvarlige for at blæse sæbebobler.

Fra sidst på året, 1967 har vi endnu en sag fra Frederikssundsvej, denne gang på strækningen mellem Husum og Herlev. Vidnet ventede på bus nummer 150, da han pludselig kiggede fra stoppestedet og ud på fortovet. Han så nu, hvad han først troede var en sæbeboble, komme rullende mod ham hen over cykelstien, for sidst gå i stå foran hans fødder. Da den havde ligget der lidt, fløj den tilbage ud mod vejen, mens bilerne kørte frem og tilbage. Men i stedet for at blive ramt og sprænge, steg boblen op i luften indtil den var i 3-4 meters højde, for derefter at falde igen i 1 meters højde, så snart der var fri bane. Den gentog denne undvigelsesmanøvre flere gange. Boblen stod derefter endelig stille i omkring 5 sekunder, før den steg op i luften en sidste gang, indtil den var ude af syne. Vidnet var sikker på, at det ikke kunne have været en sæbeboble, da sæbebobler har en tendens til at skinne i forskellige farver, mens denne var fuldstændig farveløs i sin gennemsigtighed. Boblen havde været desuden været upåvirket af vinden under hele forløbet.

Ukendt lokation og dato (men før maj, 1968): Et medlem af den nu hedengangne ​​organisation FUFOS (Frederiksberg UFO Studiekreds) var ude og køre på sin knallert, da han så noget hvidligt flyve forbi sig. Genstanden vendte derefter om og fløj tilbage i retning mod ham, denne gang så langsomt, at han kunne se hvad det var. Det lignede en stor og næsten helt gennemsigtig sæbeboble. Boblen fløj derefter fløj lige over hovedet på ham, indtil den nåede en hæk ind til en have. Sæbeboblen stoppede her, stod stille et øjeblik, mens den pulserede, og foretog så et pludseligt spring opad i meget høj fart. Observationen varede ikke længere end 20 sekunder.

Maj, 1968. Et vidne ved navn Knud, der boede på hjørnet af Åboulevarden og Blågårdsgade i København, kiggede en dag ud vinduet og så, hvad der forekom ham at være en næsten gennemsigtig sæbeboble, 12-14 centimeter i diameter. Den stod helt stille i luften, i lyset fra forlygten af en bil, der holdt for rødt. Observationen varede omkring 30 sekunder, indtil lyskrydset skiftede til grønt, og bilerne begyndte at køre. På dette tidspunkt steg boblen straks op og svævede over de kørende biler et kort stykke tid, inden den forsvandt med en hastighed, som vidnet vurderede til at være cirka 40 km/t.

Juli, 1968. Fra sin sommerbolig i Tamdrup Strand, øst for Haderslev, observerede Gunnar Stoltenborg, hvad han vurderede som en 10 cm gennemsigtig kugle, der nærmest lignede – men absolut ikke var – en stor sæbeboble. Den svævede lydløst, omkring 30 meter væk, nær en række af træer. Efter et stykke tid steg kuglen til vejrs, indtil den ikke længere kunne ses. Observationen fandt sted omtrent samtidig med, at en større trekantformet UFO var blevet set i Skrydstrup, (omkring 30 km vest for Tamdrup Strand). Vidnet mente, at der må have været en forbindelse mellem de to, og at sæbeboblen måske var en slags rekognosceringfarstøj sendt ud fra et større rumskib – med andre ord, en telemeterskive.

Hen mod slutningen af juli, 1970, bragte flere aviser en række artikler om en mand fra Blokhus i Vendsyssel, der var kommet i besiddelse af en metallisk kugle, han i flere tilfælde beskrev som en sæbeboble. Han havde fundet den på stranden sammen med sin kone, og var sikker på, at den måtte være faldet ned fra himlen. Han viste den efterfølgende til nogle lokale “ufo-eksperter”, der bekræftede ham i hans mistanke om, at det var en slags observationssender fra en fremmed planet. Når man læser beskrivelsen af ​​genstanden, stemmer den ikke overens med andre tilfælde af klare, sæbeboble-lignende genstande. Den var meget mindre og anderledes af karakter. Ikke desto mindre understreger dette tendensen til at sidestille begrebet telemeterskiver med sæbebobler, noget aviserne nu også havde fået færten af.

Artikel om Blokhus “sæbeboblen” i Silkeborg Avis (1. august, 1970)

En morgen i april, 1971, var en landmand ved navn Arne Skjoldmose igang med at harve sin mark, ved Sørbymagle på det vestlige Sjælland. Pludselig fangede en sæbeboblelignende genstand hans opmærksomhed. Den dukkede op omkring 50 meter fra traktoren og bevægede sig i et meget langsomt, men ujævnt, tempo langs jorden. Det slog Skjoldmose, at boblen bevægede sig direkte mod vinden. Genstanden fortsatte indtil den var blot 5 meter fra ham, hvorefter den pludselig hævede sig omkring 2-3 meter i vejret og derefter svævede vandret i retning af traktoren. Den forbløffede bonde åbnede traktordøren for at se nærmere på boblen, der endte med at flyve så tæt forbi ham, at han næsten kunne have rørt den. Da den havde passeret traktoren, sank den til sin oprindelige afstand tæt på jorden og fortsatte sin kurs. Genstanden var på størrelse med en tennisbold og på afstand lignede den en sæbeboble så meget, at han forventede den ville briste når som helst. Da den kom tættere på ændrede den dog farve til matgrå eller mælkehvid, med kun let gennemsigtighed. Der kom ingen lyd fra objektet. Skjoldmoses observation blev først offentliggjort i 1974, på et tidspunkt hvor der var massiv UFO-dækning i pressen fra især dette område af Danmark. Aviserne nævnte igen begrebet telemeterskiver i forhold til observationen, og trykte også en beretning om en anden observation, Skjoldmose havde haft et par år forinden.

Arne Skjoldmose på sin traktor, imens han forklarer hvordan sæbeboblen fløj forbi ham.

26. november, 1973: Omkring klokken 00.45 meldte en observatør på Guldbergsgade i København om fire lysende, runde objekter, der fløj fra sydvest i 60 graders højde over horisonten. Observatøren beskrev genstandene som værende “nærmest som sæbebobler, eller blankt stål, let blålige i farven”. Disse genstande fløj i en firkantet formation, og hver af dem var på størrelse med en to-krone målt fra armslængde, hvilket fortæller os, at de må have været noget større end en gennemsnitlig sæbeboble. Vidnet beskrev dem som helt tavse. Denne sag skiller sig ret tydeligt ud fra hovedparten af observationerne her, men er medbragt fordi vidnet selv drog sammenligningen med sæbebobler.

15. august, 1979. En mand ved navn Preben Høgberg kørte i sin Fiat 600 kl. 7 om morgenen, på vej til Jægerspris, med tre passagerer. På et tidspunkt ser han pludselig hvad ligner en sæbeboble i nederste venstre hjørne af bilens forrude. Det blæste meget, og bilen kørte i åbent terræn uden fodgængere nogen steder i nærheden, så Høgberg undrede sig over, hvor sæbeboblen kom fra. Han spurgte efterfølgende passagererne om de også havde set den, men de reagerede, som om de troede han var skør. Høgberg beskrev genstanden som glødende, glasklar og/eller lyslilla i farven, og omkring 10 cm i diameter. Observationen varede kun omkring 3-4 sekunder.

Kommentarer

Hvis vi kigger rent objektivt på de ovenstående sager, og den 20-års ramme de er blevet rapporteret indenfor, så kan vi udlede et par mønstre og gennemgående detaljer, der er værd at fremhæve.

Vi kan starte med, lidt groft, at fordele sagerne i de to følgende kategorier:

1) Observationer involvererende “nøgleobservatører”, der klart troede, at objekterne de så var telemeterskiver, og som ikke lagde skjul på denne tro.

2) Observationer involverende (tilsynelandende) mere tilfældige observatører, der ikke havde – eller ihvertfald ikke udtrykte – nogen specifikke holdninger til, hvad objekterne kunne være.

Vi kan selvfølgelig ikke være helt sikre på, hvor grænserne for denne fordeling går. Men vi kan se, at de første sæbeboble-sager, går mange år forud for sammenkoblingen med telemeterskiver. Der er derfor ikke nogen tvivl om, hvad kom først. Det er først i midten af 1960’erne at H.C. Petersen begynder at kategorisere sæbeboble-objekter som telemeterskiver og tilmed har sin egen observation, at vi begynder at se opleve flere sager involverende ufologer og andre rumskibs-troende individer.

Rent indholdsmæssigt kan vi også med rimelig sikkerhed konkludere, at der er nogle af observationerne, der ikke omhandler samme type fænomen, som vi ser i de “rene” sæbeboble-nærkontaktsager. Faktisk kan vi ikke engang putte disse i en fælles “anden” kategori, da de også indbyrdes er af helt forskellig karakter. De er da også mest af alt inkluderet, fordi vidnet selv lavede en association med sæbebobler, og for at spore førnævnte udvikling af sidestillingen mellem sæbebobler og telemeterskiver. Flere af disse “afviger-sager” er desuden meget svære at vurdere, da de ofte omhandler objekter set på lang afstand. Afstandsvurdering, selv med klare referencerammer, er altid baseret på skøn fra vidners side, og generelt har vi mennesker ikke sanserne med os, til at lave særlig gode vurderinger på det område. Det er endvidere meget svært at forestille sig, at man kan komme med korrekte, detaljerede beskrivelser, af objekter på så lang afstand. Derfor skal disse sager tages med forbehold.

Hvad angår nærkontaktsagerne, så er det en helt anden situation. Her får vi en klar fornemmelse af, at vidnerne har observeret det samme fænomen. Det er virkelig interessant hvordan mange af de samme “adfærdsmønstre” går igen i de forskellige observationer, især hvad angår bevægelse, reaktion og den måde boblerne forsvinder på. Der er til gengæld en forskel på størrelserne af objekterne fra sag til sag, hvor de mindste omtales som i omegnen af en tennisbold, og de største som hele 30 cm i diameter. Men dette taler hverken for eller imod objekterne som hhv naturfænomener eller kunstigt fremstillede.

Der er flere af sagerne, man let kunne afskrive som ønsketænkning, eller måske ligefrem opdigtede. Idéen om forvoksede sæbebobler som værende udenjordiske droner, man tilmed kan etablere telepatisk kontakt med, forekommer virkelig bizar og er med til at give mange af sagerne mere end et skær af naivitet. Måske er det derfor, de ikke har været genstand for større undersøgelse herhjemme. En anden god grund kunne være, at de lader til at være forsvundet igen med udgangen af 1970’erne. Ihvertfald nævnes sæbebobler ikke længere, i UFO rapporter efter den tid. Og da sæbebobler stadig er rimelig velkendte og udbredte, burde referencerammen stadig være oplagt.

Hvis man tager Adamski-brillerne på kunne man måske argumentere for, at sæbeboblerne for længst er blevet “opgraderet” og nu hører blandt de udgåede telemeterskiver-modeller. Men hvis man hælder til, at der er tale om et naturligt fænomen, hvorfor bliver disse sæbeboble-objekter så ikke rapporteret længere? En mulighed er, at der er nogle omstændigheder for deres fysiske tilblivelse, der ikke længere er til stede. Men hvad præcis disse skulle være, er svært at sige, da vi jo ikke ved hvad de er til at begynde med. Folk som Trevor James Constable og Ivan T. Sanderson talte i sin tid for den mulighed, at nogle UFO’er kunne være en slags organiske, selvbevidste organismer, der endnu ikke er blevet opdaget af videnskaben. Det er interessant at tænke på i sammenhæng med sæbeboble-sager, men det må – ihvertfald for nu – forblive spekulationer.

Kilder

• Willy Wegner – UFO-Landinger i Danmark (FUFOS, 1978)
• Willy Wegner – UFO’er Over Danmark: 1965-1990 (Sphinx, 1990)
• Tidsskrifter: Bornholms UFO Club # 6 (1975), UFO-Aspekt #3 (1980) & UFO-Aspekt Jule-Special (1968), UFO-Nyt #6 (1959), #10 (1963) #5 (1964), #4 (1965), #6 (1967) #2 & 5 (1968), and #1 & 5 (1974)
• Udvalgte aviser: Jydske Tidende, 20. juli (1968), Vendsyssel Tidende, 25. juli (1970), Silkeborg Avis, 1. august (1970), Sjællands Tidende, 30. Marts (1974) & Århus Stiftstidende, 24. juli (1990)

Tags

I samme kategori…