Maarup Sagen – HidDenmark

Maarup Sagen

Case Type: CE2

Hvornår: 13. august, 1970 (med efterfølgende hændelser den 14. august 1973, og igen i 1976)

Hvor: I nærheden af Sillerup, nord for Haderslev (GPS: 55.30565, 9.55897)

Efterforskere: Ole Henningsen, Kim Møller Hansen og adskillige andre gennem årene

UFO-hændelsen involverende politibetjent Evald Maarup fra 1970 betragtes som en af de mest troværdige og stadig uopklarede sager fra Danmark. Sagen fik stor omtale både i ind- og udland, hvor journalister fra så langt væk som Ghana ville dække historien

Den Oprindelige Hændelse

Den 13. august, 1970, klokken 22:50, var betjent Evald Hansen Maarup på vej hjem fra en lang arbejdsdag i sin patruljebil. Cirka 8-10 kilometer nord for Haderslev, halvvejs mellem de sønderjyske byer Kabdrup og Fjelstrup, ramte en stråle af blåhvidt, neon-lignende lys hans bil ovenfra. Samtidig gik bilens motor og lys ud. Maarup trak derefter ind til siden af vejen, cirka 200 meter foran et T-kryds, hvor Haderslev-Fjelstrup motorvejen krydser vejen mod Kabdrup. Da han stoppede, blev lyset gradvist klarere, nærmest som en blæselampe. Det blev også meget varmt inde i bilen. Maarup beskrev det “som at køre mod solen på en midsommerdag”, på trods af at det var en kølig aften.

Da Maarup forsøgte at ringe til politistationen, fandt han også ud af, at bilens radio ikke fungerede. Det samme galdt for de andre elektriske installationer i bilen. Lyset blændede ham i starten, men på et tidspunkt trak det sig lidt tilbage, og Maarup kunne nu læne sig fremover og se hvor det kom fra. I ca. 20-25 meters højde så han bunden af et sølvgråt objekt, som han vurderede var mellem 10 og 15 meter bredt. Objektet havde to fodbold-formede “knopper” i bunden, hver mellem 1 og 1,5 meter i diameter.

Lyskeglen, som UFO’et projicerede, var 4-5 meter i diameter og skarpt defineret – nærmest som om den var “afskåret” for enden. Efter at have observeret UFO’et i cirka fem sekunder, blev lyset trukket yderligere tilbage, ind i et hul i bunden af objektet. Endnu et par sekunder efter forsvandt objektet lodret op i luften. Umiddelbart bagefter tændte bilens lygter igen, og Maarup kunne nu starte motoren. Han bemærkede, at han slet ikke havde hørt nogen lyd under observationen. Inden han kørte hjem, trådte han ud af bilen for at se, om objektet havde efterladt nogen spor. Mens han gjorde dette, brændte han næsten sig selv på motorhjelmen af sin bil. Han observerede også en anden bil køre forbi, og tænkte på at spørge føreren, om de havde set noget underligt på vejen. Men i sidste ende afholdte han sig fra det. Da Maarup kom hjem, bemærkede hans kone, at hans ansigt var helt hvidt af skræk.

Lige da strømmen kom tilbage på hans bil, og objektet var på vej væk igen, skyndte Maarup sig at tage et par fotografier med politibilens kamera. Han lod disse fremkalde allerede næste dag, men de viste bare et punkt med et skarpt lys på den mørke himmel (se nedenfor).

Maarup ringede derefter til flyvevåbnets nærmeste flyvestation og rapporterede sin oplevelse. Flyvevåbnet indsamlede senere filmen fra Maarups kamera til analyse. Da Maarup fortalte de andre politifolk på stationen om sin oplevelse, var der kun én, der udtrykte bekymring over Maarups mentale tilstand. Resten troede på, at han virkelig havde set noget usædvanligt. Kort tid efter fik pressen nys om hændelsen, og Maarup endte med at lave flere interviews med aviser og tv de følgende dage, mens fotografierne var under analyse af flyvevåbnet. På et tidspunkt nåede den offentlige interesse i sagen et niveau, hvor Maarup konstant fik telefonopkald fra folk, der ville interviewe ham – selv til hans kontor på politistationen. Maarup havde det oprindeligt ok med at tale om hans oplevelse, men nu var han begyndt at fortryde det.

Efterforskning og Mulige Forklaringer

Foreslåede forklaringer på Maarups oplevelse omfatter (i ingen bestemt rækkefølge): Projektører fra T-33 jetfly på patrulje, lys reflekteret i et vindue, statisk elektricitet, kuglelyn og endda en meteor. Piloter fra flyvevåbnet, som havde været på patruljeøvelse i området den 13. august 1970, blev interviewet i forbindelse med sagen. De havde dog ikke observeret noget usædvanligt, selvom én pilot mente at have set en meteor på et tidspunkt i løbet af aftenen. Faktisk indikerer separate rapporter, at der var en ganske bemærkelsesværdig meteor – 3 til 6 gange lysere end normalt – synlig på himlen den nat. Flere mennesker i regionen rapporterede også at have set UFO’er samme aften som Maarup. Men da SUFOI (Skandinavisk UFO Information) opsøgte folk der boede i nærområdet af selve hændelsen, lykkedes det imidlertid ikke at finde nogen vidner, der kunne bringe dem tættere på en forklaring.

Efterforskningen viste også, at der ingen lygtepæle eller ledninger var indenfor en radius af 500 meter fra observationsstedet. Derfor var der heller ingen umiddelbare kilder, der kunne have forårsaget lysrefleksioner eller elektriske forstyrrelser. Manglen på elektriske kilder gør det også svært at forklare den pludselige standsning af Maarups bil. Patruljebilen, en Ford Zodiac fra 1970, var på det tidspunkt helt ny og der var ikke nogen tekniske problemer med den hverken før eller efter hændelsen.

I november 1970 lukkede det danske flyvevåben officielt sagen og “konkluderede”, at de ikke havde en tilfredsstillende forklaring på, hvad der var sket med Maarup. De følte sig imidlertid overbeviste om, at det ikke involverede et UFO. De antydede snarere, at Maarups oplevelse kunne skyldes en række uafhængige begivenheder: en observation af landingslys/anti-kollisionslys fra et jetfly, samtidig med at kabelskoen til bilens akkumulator faldt af og en meteor dukkede op på himlen, der tilsammen havde resulteret i en fortolkning af noget usædvanligt. Denne forklaring var dog ikke særlig tilfredsstillende for de, der havde fulgt sagen tæt. Derudover frembragte det spekulationer om mørklægning fra flyvevåbnets side.

Maarup selv huskede faktisk, at han havde set jetfly omkring 10 minutter efter sin 1970-oplevelse, men afviste det som en mulig forklaring. Ingen af de lys, han så på flyene, bar den fjerneste lighed med det han havde set og fotograferet tidligere på aftenen. Han overvejede på et tidspunkt, om UFO’et kunne have været en helikopter, men afviste også den idé, netop fordi UFO’et var helt stille. Man må heller ikke glemme den måde Maarup beskrev lyset fra objektet på: som en “skarpt defineret”, afskåret kegle af koncentreret lys. Denne karakteristik er i sig selv ret usædvanlig. Der er kun her de senere år, at forskere opdaget hvordan man får fotoner til at “hænge sammen”, for umiddelbart at give lys en fast form.

Mange år senere blev en tidligere radaroperatør for flyvevåbnet, Nis Krog, interviewet. Han fortalte, at han havde registreret en uidentificeret flyvende genstand samme aften som Maarup havde sin 1970 oplevelse. Objektet blev ganske enkelt set som et “ukendt”, og der blev aldrig gjort noget forsøg på at forklare hvad det var og hvor det kom fra. Umiddelbart taler Nis Krogs radar-UFO til fordel for Evald Maarups vidnesbyrd, selvom flere af Krogs kolleger har stillet spørgsmålstegn ved hans fortolkning af begivenhederne.

Yderligere Oplevelser

Præcis 3 år og 1 dag efter hændelsen, den 14. august 1973, igen kl. 22:50, havde Maarup endnu en UFO-nærkontaktsoplevelse. Denne gang fandt mødet sted nær Skoubølling, 6 kilometer nord for Haderslev. Maarup kørte østpå ad en vej, der førte til den kommunale motorvej Haderslev-Hejlsminde-Kolding, da han pludselig så et lys skinne over en nærliggende mark. Da han kiggede ud over marken, så han flere heste og køer løbe rundt inde i en kegle af lys, der kom fra en tallerkenformet UFO.

UFO’et begyndte derefter at bevæge sig mod vejen og der gik ikke lang tid, før hans bil igen blev fanget i en stråle, der stoppede bilens motor og elektriske system. UFO’et vippede i en 45 graders vinkel, mens den projicerede strålen mod ham. Mens objektet foretog disse manøvrer, kunne Maarup se, at det havde tre halvcirkelformede “bump” i bunden, der lignede dem på objektet fra 1970. Kort tid efter trak objektet lysstrålen op i sig igen, og han kunne nu se at den havde samme veldefinerede, afskårede kegleform som den i hans første observation. Endnu engang tog han en række fotografier, men de viste ikke meget mere end 1970 -billederne. Han hørte heller ingenting under denne oplevelse – bortset fra en susende lyd, der mindede om et kraftigt vindstød, da UFO’et fløj væk.

I 1976 så Maarup endnu et UFO i samme område – denne gang med en anden politibetjent som medvidne. De kørte langs motorvej A10 fra Kolding til Haderslev, da de så noget mærkeligt mod sydvest: et lys der hang over en skov og lignede en fuld måne skåret i to. Den faktiske måne var dog synlig andetsteds på himlen på samme tid. UFO’et vippede op og ned, og da de kørte mod skoven for at få et nærmere kig, forsvandt det pludselig. Den næste dag læste begge betjente en lokal historie i avisen, om en kvinde i en nærliggende landsby, der havde set et enormt glødende UFO samme aften.

Kommentarer

Rigtig meget kan siges – og er blevet sagt gennem årene – om Maarup-sagen, der vel kan betegnes som et flagskib blandt danske UFO-sager. I forhold til Maarups oprindelige oplevelse, har de efterfølgende dog kun fået ganske lidt opmærksomhed. Dette skyldes uden tvivl en vis bekymring for at mudre vandene for meget, og det er også helt sikkert, at det skaber nogen problemer ift. at gøre sagen til et seriøst objekt for et studie. Men det er faktisk slet ikke usædvanligt, at UFO-vidner har gentagne oplevelser (i UFO-terminologi kaldes disse vidner for “repeaters”). Selvom det dog er fristende at gruppere alle tre af Maarup’s observationer sammen og forsøge at finde en større mening med det hele, er det nok alligevel bedre at se dem hver for sig og undgå alt for mange antagelser. Der er imidlertid ingen tvivl om, at de lignende elementer og temporale sammenfald i især Maarups første to observationer presser grænserne for, hvad der med rette kan kaldes tilfældigheder.

I første omgang oplyste Maarup bare, at han troede, at objektet, han så i 1970, var et intelligent kontrolleret teknisk apparat af en eller anden art. Han blev dog senere overbevist om, at det var af udenjordisk oprindelse. Man kan næppe bebrejde Maarup for at komme til denne konklusion, og det er bestemt bemærkelsesværdigt, at objektet/objekterne, han så, var nærmest identiske med de tallerkenformede UFO’er som George Adamski gjorde så populære (på trods af at de på det tidspunkt for længst var gået “af mode”). Yderligere påfaldende er det, at Maarups oprindelige oplevelse stort set gentog sig med en anden af Danmark’s helt store UFO-sager, nemlig Claus Lundholm episoden, der fandt sted ca. 50 km derfra, i 1995.

Der er stadig ufologer den dag idag, der efterforsker detaljerne omkring Maarups oplevelser, og alt tyder på at vi endnu ikke har hørt det sidste i sagen.