Mødet på marken

Klokken 04.45 en julimorgen i 1982 cyklede en 15-årig dreng mod et havefirma i byen Broby, hvor han arbejdede som vikar. Da han drejede omkring et hjørne på vejen, så han pludselig et glødende lys over en mark 50-60 meter væk. Drengen standsede, stod af cyklen og gik mod marken for at inspicere lyset nærmere. Her så han en genstand, 2 meter i højden og 2 meter i diameter, formet som to underkopper sat sammen. Objektet var en lysende hvid farve uden synlige detaljer på overfladen, undtagen en lem på den ene side.

Han bemærkede derefter 5 humanoide væsener, der stod i nærheden, alle 10-15 meter væk. De var ikke højere end 1 meter hver og havde spidse ører, store hoveder og brede brystkasser, men meget korte hofter og ben. Fire af humanoiderne gik rundt på marken “oven på græsset” og så ud til at tage prøver af jorden, som de var ved at lægge i poser. Den femte, der iagttog de andre, som en befalingsmand, lagde så pludselig mærke til vidnet. Straks skyndte de sig tilbage i den flyvende tallerken gennem lågen, og tallerkenen lettede med, hvad vidnet beskrev som en susen eller en knurrende lyd. Da den tog flugt, begyndte den at lyse så kraftigt, at observatøren måtte dække sine øjne med hænderne. Fartøjet forsvandt over nogle højspændingsledninger i en flyveretning mod Odense by.

Efter at observationen var slut, bemærkede observatøren en fordybning i græsset, hvor den flyvende tallerken havde været. Herefter genoptog han cykelturen til sin arbejdsplads. Ved ankomsten fortalte han chefen om oplevelsen. Chefen bortforklarede synet og antydede, at drengen nok ikke var helt vågen endnu. Efter den afvisende reaktion fra sin chef tøvede vidnet med at fortælle andre om sin observation, indtil han overværede et foredrag af FUFOS et par måneder senere. Her udfyldte han en formel, som FUFOS videresendte til Skandinavisk UFO Information (SUFOI).

Efterforskning

Efter anmeldelsen overtog SUFOI’s lokale UFO Studiegruppe i Aabenraa efterforskningen af ​​sagen og sendte fire af dens medlemmer på besøg hos vidnet den 1. maj 1983. De blev budt hjerteligt velkommen af ​​drengen og hans forældre, som de efterfølgende begyndte at interviewe. Blandt andet erfarede efterforskerne nu, at marken, hvor mødet havde fundet sted, dengang bestod af 30-40 cm højt lolliumgræs. Dette betød, at humanoiderne i virkeligheden ville have svævet over det!

Efter interviewet gik efterforskerne med vidnet til landingsstedet, som i mellemtiden var blevet tilsået med korn, hvilket gjorde det umuligt at fastslå eventuelle markeringer fra UFO’en. Vidnet var dog sikker på det præcise sted, hvor tallerkenen var landet, da han havde lagt mærke til en nærliggende vandpost. Ud fra dette tog efterforskerne så nogle foranstaltninger og kunne fastslå følgende: Afstanden fra vejen til landingspladsen var 52 meter og vidnet var omkring 1-2 meter fra genstanden på det tidspunkt, hvor han var tættest på. Selve genstanden skulle have været 9 meter i omkreds og 2,86 meter i diameter. Retningen, som den flyvende tallerken fløj væk mod, blev til sidst udpeget til 180 grader syd på et kompas.

I forsøget på at indsnævre en nøjagtig dato for iagttagelsen, foreslog vidnets forældre efterforskerne, at det måtte have fundet sted mellem den 15. og den 25. juli 1982. En hedebølge havde ramt Fyn i disse dage, hvilket gjorde det nødvendigt for gartnerne (der arbejder i drivhuse hele dagen) til at gå på arbejde meget tidligere end normalt. Dette forklarede den usædvanligt tidlige morgenstund, hvor deres søn var gået hjemmefra. Et andet vigtigt spor var, at det havde regnet den morgen. Efter at have kontaktet Danmarks Meteorologiske Institut erfarede efterforskerne, at den eneste dag med morgenregn under hedebølgen i juli ’82 var den 16. juli, så dette er den mest sandsynlige dato. Efterforskerne kontaktede også det lokale politi, som sagde at de ikke havde modtaget nogen UFO-rapporter i juli 1982.

Samlet set fremstod vidnet som en moden og meget troværdig person, der prompte kunne berette sin observation flere gange uden væsentlige ændringer i detaljer. Begge forældre troede også på deres søns forklaring, da han ikke var den slags person, der var kendt for at dagdrømme eller fantasere.

Efterforskerne bemærkede dog nogle mindre uoverensstemmelser og uregelmæssigheder i forhold til vidnets oprindelige rapport. For eksempel var han usikker på kompasretningerne, som han angav forkert flere gange. Da han besøgte landingsstedet, havde han dog ingen sådanne problemer. Vidnet havde også oprindeligt skrevet, at den plet af græs, som rumskibet var landet på, var brændt, men senere sagde han, at han kun havde ment at sige, at den var nedtrykt, og måske lidt mørkere end resten af ​​marken. De fandt det også lidt mærkeligt, at han ikke kunne huske datoen – heller ikke om det skete i juli eller juni. Den mest bemærkelsesværdige detalje var, at vidnet var tilbageholdende med at give navn og nummer på sin arbejdsgiver på det tidspunkt, idet han argumenterede for at det var usandsynligt at de overhovedet ville få noget information ud af ham. Efterforskerne var ikke usympatiske overfor, at han ikke ville involvere andre, men alligevel var motivet ikke helt klart.

Ikke desto mindre var den endelige dom fra SUFOI, at enhver spekulation om et fupnummer var udelukket. Observationen blev registreret som reelt uforklarlig. En status, som den har beholdt den dag i dag, og som næppe vil ændre sig.

Kommentarer

Ved nærmere efterforskning viste de fleste af vidnets detaljer sig at være sande. Dette demonstrerede, at hvis der var tale om et fupnummer, var det et meget detaljeret fupnummer, uden åbenlyst formål. De små uoverensstemmelser mellem vidnets tidligere og senere beretninger, hans manglende evne til at huske en nøjagtig dato og hans tilbageholdenhed med at henvise til sin tidligere arbejdsgiver er bestemt ting, der skal overvejes, når man undersøger sagen, men i det hele taget fremgår de ikke rigtigt som fordømmende.

Det er også relevant at lægge mærke til de mere obskure detaljer, der forbinder Broby-mødet med lignende sager, der er registreret. Selvom vi ikke har nogen indikationer på, at vidnet har oplevet den samme slags “sanseboble” Oz-faktor-effekt som i for eksempel Gyldenholm landings-sagen, får vi en indikation af, at noget lignende kunne have været i gang. En ting at bemærke er, at det regnede den morgen, hvilket antydede et muligt tordenvejr og dermed måske en stor elektrisk hændelse. Da vi ved, at sådanne faktorer kan spille en rolle i ændringen af ​​menneskers virkelighedsopfattelse, er det en vigtig detalje. Et andet punkt er den mærkelige lyd fra UFO’en, der lettede, hvilket kunne være et tegn på en form for ydre fænomen, der påvirker sanserne. Dette er dog ren spekulation, og det ville have været lige så nemt blot at hente sådanne detaljer fra den tilgængelige UFO-litteratur på det tidspunkt og indbygge dem i en mere vellykket fup-fortælling.

Det eneste, vi egentlig kan sige, er, at Broby-sagen passer rigtig godt ind i det mønster af sager af typen “landing og udtagning af jordprøver”, vi kender fra hele verden. Disse naivistiske, næsten teatralske møder havde i 1982 for længst nået deres højdepunkt og var begyndt at forsvinde i baggrunden for den voksende mængde af rapporter om mennesker der bliver kidnappet af rumvæsner. Dette er faktisk den sidste af de “klassiske” CE3 landings sager, som vi har fra Danmark. Det eneste, der kommer tæt på, var Åsum-mødet, som angiveligt skete på Fyn omkring samme tid, men først blev anmeldt i midten af ​​1990’erne.

Kilder

• SUFOI Pressemeddelse (1984)
• UFO-Nyt #1 (1984)

Tags

I samme kategori…