Sagn og tro om stenhovedet

“Ole Bulder” holdt efter sigende til i Tranemosen, et område nord-øst for Raklev. Nogle sagn beskriver ham som en tyrannisk herremand fra Bonderupgaard, der styrede med hård hånd igennem mange år. I andre omtales han som en sørøverhøvding, eller ligefrem en jætte. De fleste af sagnene beskriver Ole Bulder som skræmmende, i besiddelse af overmenneskelige kræfter, og ofte også af kæmpe statur. Således skulle hovedet på kirken være placeret ud fra hans virkelige højde, som hvis han stod på jorden.

Historien om Ole Bulders endeligt viser nogle endnu mere fantastiske elementer. Det hedder sig, at de lokale bønder en dag fik nok af den brutale kæmpe, så de lagde en fælde for ham på hans vej, i form af et ko-skind med ærter nedenunder. Da Bulder trådte på skindet gled han og faldt så lang han var, og bønderne kunne herefter overmande ham og skære hovedet af ham. Det er det hoved, der i dag ses på østgavlen. Andre sagn fortæller at det ovenikøbet var Ole Bulder, der grundlagde Raklev Kirke.

Stenhovedet har også i perioder været tilskrevet helbredende kræfter. Således har syge folk drukket regnvand, der har ramt hovedet, og bønder har taget jord fra under hovedet og bundet i poser omkring deres kreaturer, for at forhindre sygdom iblandt dem.

Fakta vs. fiktion

Der er ingen tvivl om at legenden om “Ole Bulder” er et produkt af mange forskellige historier, der har udviklet sig gennem flere århundreder. Efter al sandsynlighed har stenhovedet heller ikke oprindeligt været tilskrevet nogen sådan personlighed. Hovedet er udformet i Romansk byggestil, som blev anvendt i Danmark fra midten af 1000-tallet til midten af 1200-tallet, hvorefter den gotiske stil overtog. Dette tyder på at hovedet kan være en rest fra den nedlagte Skt Olai kirke i Kalundborg, måske en tidlig afbildning af Kristus, eller Sankt Olai (Olav den Hellige) selv, som er den næstmest afbildede middelalder-helgen i Norden, efter Maria. Dette giver god mening, eftersom Raklev Kirke også er indviet til Sankt Olai. Det hænger også godt sammen navnemæssigt, da Olai/Olav og Ole i princippet er samme navn. “Bulder” kan, som nogen har foreslået, hænge sammen med Thor (bulder = torden), som afløstes netop af Olav i den nordiske tradition. Den nordiske mytologi skinner også igennem i de mere fantastiske sagn, hvor Ole Bulder ofte bliver præsenteret som en jætte.

Flere ting taler dog for, at der har været en person i Raklev området, som virkelig satte ar på sjælen hos datidens bønder. Hvis vi går tilbage til begyndelsen af 1300-tallet, så var størstedelen af Danmark på denne tid pantsat og flere områder styret af Holstenske grever og deres høvedsmænd. Det samme gjorde sig gældende i Raklev området. I 1325 overtog en Holstener ved navn Helrich Beinfleth kontrollen med Gaasetofte, en tidligere landsby lige øst for Tranemosen, og flere ting tyder på at han har været en temmelig streng pantherre. Derudover så ved vi også, at han rent faktisk havde en baggrund som sørøver. Beinfleth styrede Raklev området i omkring 2 årtier Hvis vi tænker, han virkelig har været så brutal som kilderne indikerer, så kan han være grundlaget for de tidlige sagn om Ole Bulder.

Denne teori understøttes af, at der igennem årene er dukket rester op fra hvad kunne være et borganlæg i området omkring Tranemosen, både ved pløjning og senere ved udgravning. 150 meter nordøst for gården “Grønvang” er der f.eks blevet fundet flere munkesten, et udbredt dansk byggemateriale fra middelalderen, og andre genstande der kan dateres til samme tidsperiode. Om det rent faktisk er levn fra Beinfleth tiden, ved vi ikke. Men det tyder på, at der kan have ligget et slot eller borganlæg i Tranemosen, som på et tidspunkt måske har huseret en person, der blev grundlaget for den mytiske Ole Bulder.

I det tilfælde at der nogensinde har eksisteret en “Ole Bulder”, så er det dog ikke være ham der har opført Raklev Kirke. Den ære går til Melchior Jensen, sognets første Lutherske præst. At en herremand, for slet ikke at tale om en sørøver, i øvrigt skulle være blevet foreviget ved afbildning på en kirke virker også ret absurd. Men det er helt sikkert, at der er vitterlig mange mysterier tilknyttet dette gamle stenhovede, der stadig venter på at blive opklaret.

Udvalgte kilder

• Jens Nielsen – Sognets Historie 1 & 2 (Raklev Sogneblad #2 & #3, 2018)
• Kirsten Dandanell – Sørøvere i Tranemosen? (Jul i Kalundborg #53, 1990)
• Thorkild Gravlund – Herredsbogen Sjælland
• Victor Hermansen – Træk af Kalundborgs Historie i Middelalderen (Fra Holbæk Amt, 1934)

Tags

I samme kategori…