Præstekorsbakken – HidDenmark

Præstekorsbakken

Parkering: Parker ved Arresødallejren (GPS 55.979171, 12.032762), gå rundt om hjørnet til venstre langs skovriderstien ca. 5 minutter

Værd at vide:

Andre attraktioner i nærheden:

På en banke nær Vinderød Kirke, med udsigt over Arresø, står et monument i form af et stort egetræskors. Korset er rejst til minde om sognets første protestantiske præst, der ifølge lokale sagn blev dræbt her i 1536. En del overtro er forbundet med korset og det omkringliggende område

Korset og Sagnene bag

Til Præstekorsbakken er knyttet to forskellige versioner af samme sagn, begge meget meget enslydende. Begge fortæller om en unavngiven præst fra Vinderød Kirke, den første protestantiske præst på egnen, der var lidt for frembrusende i at udbrede de nye kirkelige dogmer, uden meget respekt for de lokales tidligere katolske trostilknytning. I sin iver kom han en dag til at træde over stregen. En udgave af sagnet siger at han, enten ved et uheld eller fuldt bevidst væltede og ødelagde et meget elsket katolsk relikvie – en altertavle forestillende Jomfru Maria.

Under alle omstændigheder gjorde præsten noget der blev for meget for de lokale Vinderødboere, der herefter jagtede ham hele vejen op til bakken, hvor de slog ham ihjel. Man lod herefter liget ligge, så det kunne blive spist af områdets løsgående dyr. Men da der var gået et par dage, og liget ikke så meget som var blevet rørt af en fugl, begyndte folk at blive nervøse: var man mon gået for langt og havde man måske ligefrem trodset Guds vilje? Havde præsten mon haft ret i sine prædikener? For at rode bod på hændelsen blev det derfor besluttet at rejse et kors til minde om præsten. Det blev efterfølgende en del af den lokale folketro, at der til enhver tid fremover skulle stå et kors på bakken, ellers ville man opleve uheld og sygdom blandt områdets kvæg.

Fakta vs. Fiktion

Det er bestemt muligt at en præst engang er blevet dræbt på bakken, men at det skulle være Vinderøds første Lutherske præst, og at det skete i 1536, er svært at få til at hænge sammen. Vi ved nemlig at den første officielle præst efter reformationen var Jacob Ernst og at han overlevede sit embede. Der er heller ikke noget der tyder på at nogle af de efterfølgende præster er blevet myrdet, hvilket har fået nogle historikere til at spekulere på, om begivenhederne på Præstekorsbakken mon går helt tilbage til middelalderen. Ellers er der tale om en “hemmelig” præst før, der ikke er nævnt i de officielle registre.

Men hvor langt tilbage kan vi rent faktisk spore historien? Den ældste kilde vi kender til findes i Hofmanns Fundatssamling, i form af en indberetning fra 1758. Her kaldes lokationen for “Præste Kors Backe”, og det fortælles at navnet er et minde om “…fædrenes nidkærhed over den Catholske Religion, som der den første Lutherske Præst ihielsloge”. Teksten efterlader dog tvivl om der rent faktisk stod et kors på bakken på dette tidspunkt, selvom navnet henleder en til at tro at det i det mindste engang har været tilfældet. Vi ved dog med sikkerhed at bakken har stået uden kors i en lang periode, indtil 1936, hvor man i anledning af 400 året for den påståede hændelse, samt reformationen, rejste et nyt. Det seneste kors, der nu pryder bakken, er fra 1986.

Selvom årsagen til at der i sin tid er rejst et kors, kan vise sig at være helt anderledes end de nuværende sagn, så er det en ganske spændende tanke hvad der kan have fundet sted her. Man får fornemmelsen af, at der må have været noget betydningsfuldt.