Korset ved Conradineslyst

Parkering: Der er en lille indkørsel nær korset, hvor man kan holde bilen for en kort stund

Værd at vide:

Attraktioner i nærheden: Blodstenen, Dyssen På Snarebanken

Nær godset Conradineslyst, mellem Skellebjerg og Ruds Vedby, står et mærkeligt, enligt kors i vejsiden. Ingen kender den rigtige oprindelse til korset, men sagnene omtaler en myrdet pige og en mystisk hund der hjemsøger området.

Om Korset

Korset ved Conradineslyst, også kendt som Skellebjergkorset, er et ca 1,5 x 1,3 meter stort egetræs-kors der står i kanten af Sorøvej, imellem Skellebjerg og Ruds Vedby. Det vides med sikkerhed, at der har stået et kors i området siden midten af 1700-tallet, højst sandsynligt også før. Selvom korset er blevet fornyet adskillige gange i løbet af årene, har det beholdt samme form og dimensioner ihvertfald siden 1842. I nyere tid er korset blevet forbundet med det nærliggende gods, Conradineslyst, selvom det faktisk er Vedbygård der holder det ved lige og sørger for at udskifte det når det trænger. Hver gang der sker en udskiftning, puttes en splint fra det ældre kors ind i det nye, så der altid eksisterer en slags konstant forbindelse med tidligere tider .

Umiddelbart synes korset at falde godt ind i traditionen omkring katolske vejkors. Der er dog en lang række sagn tilknyttet, som peger på en anden og mere mystisk oprindelse.

Sagn tilknyttet korset

Det mest udbredte sagn knyttet til Korset Ved Conradineslyst fortæller, at det i sin tid blev rejst som minde om en ung pige, der døde på stedet. Der er flere variationer af sagnet, men de fleste omtaler en tjenestepige – boende på enten Vedbygård eller Conradineslyst – der på vej hjem fra en festlig begivenhed i området blev antastet og dræbt af en eller flere mænd, der efterfølgende begravede eller på anden måde skilte sig af med hendes lig. Pigen var ledsaget af sin lille hund, der undslap og senere hjalp med at afsløre morderne. Der findes også et noget mindre udbredt “tilføjelses-sagn”, om at den unge pige gik igen efter sin død og derfor måtte nedmanes af en lokal præst.

Ud over førnævnte sagn, findes også en række mere enkeltstående historier omkring korset, hvoraf flere omhandler mærkelige hunde. En arbejdsmand skulle engang have passeret korset, hvorpå en hund sprang op på skuldrene af ham og satte sig fast. Dyret blev tungere og tungere og til sidst besvimede manden og vågnede først op meget senere. En endnu mere interessant og veldokumenteret beretning i samme dur, involverer to brødre, begge i 30’erne, der en sommeraften i 1905 var ude at cykle i området. Da de nærmede sig korset, så de hvad lignede en stor hund stille sig ud midt på vejen. Hundens øjne glødede i skæret af cykellygterne. De regnede begge med at dyret ville blive bange og løbe væk når de kom nærmere, men i stedet skete noget meget mærkeligt. Pludselig gav “hunden” en jamren fra sig og nærmest smeltede til en klæbrig masse, der dækkede hele vejen. Da brødrene prøvede at cykle over denne masse, sad deres cykler så godt fast, at det var næsten umuligt at avancere videre. De beskrev det som om, en tung vægt pludselig blev lagt over dem. Først efter store anstrengelser kunne de pludselig bryde væk og cykle i normalt tempo igen. Da de kom hjem, blev cyklerne grundigt undersøgt for rester det klæbrige materiale, men man fandt aldrig så meget som et spor af det.

Kommentarer

Sagn om unge piger – særligt jomfruer – der bliver myrdet af røvere, har vi fra de fleste egne af Danmark. Denne type sagn finder også genklang i folkekære eventyr som Rødhætte og Ulven. Det betyder dog ikke, at der ikke kan ligge en virkelig forbrydelse til grund for Korset ved Conradineslyst. Man fornemmer dog samtidig at der må stikke noget dybere bag. Den ældste version af sagnet om den myrdede pige, man kender, findes iøvrigt andet bind af Erich Pontoppidans Danske Atlas fra 1764. Det er endnu ikke lykkedes historikere at komme længere tilbage.

At en hund går igen i så mange sagn og historier, kan også have en kerne af sandhed i sig. Måske er det baseret på tidligere møder med vilde hunde i området. Danmark har desuden, omend i mindre grad end f.eks. England, en folketradition omkring overnaturlige, sorte hunde. Historien om f.eks. den “smeltende” hund kan godt kædes sammen med denne tradition, omend den unægteligt tager tingene et skridt videre. Her skal det dog siges, at der findes flere veldokumenterede sager om eksempelvis hestevogne, og senere biler, der er gået i stå under mærkelige omstændigheder.

Angående sagnet om at korset oprindeligt skulle være rejst af en præst, for at forhindre spøgeri, er dette heller ikke helt umuligt. Der er en tradition for brug af manepæle i netop i dette område af vestsjælland, der har overlevet længere end på resten af øen. Således har Vedbygård deres egen manepæl, der står på området den dag i dag, rejst for at holde en ond ånd nede.

Ligesom med Vedbygårds manepæl er det ihvertfald helt sikkert, at der langt op i tiden har hersket en udbredt frygt for hvad ville ske af ulykker hvis korset forfaldt eller blev misligholdt. Som vi ser i tilfælde med eksempelvis Sludstrup/Skørpinge korsene, kan alvorlige ulykker som brande og kvægpest – tilfældige eller ej – have været med til at forstærke denne tro. Dette ville også forklare hvorfor traditionen om korset er blevet vedligeholdt så grundigt helt op til i dag.