GPS: Kapellet: 55.494266, 11.781422, Mindekorset: 55.495110, 11.784221
Parkering: Man kan parkere i vejsiden ved begge lokationer
Værd at vide:
Andre attraktioner i nærheden:
Knud Lavard var en dansk fyrste af Valdemarerne, hvis stadig tættere bånd til Tyskland i sidste ende gav ham titlen hertug af Slesvig (senere Holstein). Knud var en afgørende faktor for fredsforhandlingerne i den dansk-tyske grænseregion og var med til at fremme et tættere forhold til Det Hellige Romerske Rige. Knud’s succes på dette område gjorde ham populær, men sikrede ham også mange fjender i det danske kongehus, der begyndte at sætte spørgsmålstegn ved hans loyalitet og så ham som en trussel mod tronen.
Den 7. Januar, 1131, blev Knud ført i baghold, fanget og dræbt i Haraldsted Skov nord for Ringsted, af sin egen fætter Magnus (der senere blev konge af Sverige). Det var en begivenhed, der antændte en borgerkrig i landet, som først sluttede 26 år senere.
Den folkekære forfatter Palle Lauring fremsatte i sin bog “Danmarks Håb og Horn” en kontroversiel teori om mordet på Knud Lavard. Her argumenterede han for at mordet kunne ses som led i en længere okkult tradition om “kongemord”: En slags ofringer, der efter sigende kan ses manifestere sig hvert 7. år op igennem historien.
Mindet om Knud Lavard lever videre i Haraldsted-området, hvor man kan besøge ruinerne af et kapel og et mindekors tilegnet ham. Sidstnævnte er et af de få overlevende og samtidig mest spektakulære katolske vejkors i Danmark. Der eksisterede engang også en hellig kilde på marken nærved, som siges at have sprunget lige præcis på det sted, hvor Knud døde, men den tørrede ud for mange år siden. Andre mirakler tilskrives også Haraldsted-området efter Knuds død, hvilket i sidste ende førte til hans kanonisering af paven i 1169, der markerede hans indtræden i rækken af nu næsten glemte, danske helgener.
Udvalgte kilder
- Palle Lauring – Danmarks Håb og Horn
- Palle Lauring – Her skete Det
- Siegfred Svane – Danske Helligkilder og Lægedomskilder
- Svend C. Dahl – Sagn og Gode Fortællinger fra Sydssjælland
Tags
I samme kategori…
Sankt Helene’s Tisvildeleje
Tisvildeleje området er hjemsted for en række relikvier, der alle kan sættes i forbindelse med sagnet om Sankt Helene af Skåne
Stenhovedet På Raklev Kirke
Højt oppe på østgavlen af Raklev Kirke stikker et markant, 65 cm stort granithoved ud. Hovedet er ældre end selve kirken, der blev indviet i 1547, men hvor meget ældre vides ikke. Hvorfor dette hoved i sin tid blev indmuret, er der heller ingen der ved. Men fra adskillige sagn hører vi, at det skal forestille en mytisk, lokal personlighed, ved navn “Ole Bulder”
Præstekorsbakken
På en banke nær Vinderød Kirke, med udsigt over Arresø, står et monument i form af et stort egetræskors. Korset er rejst til minde om sognets første protestantiske præst, der ifølge lokale sagn blev dræbt her i 1536. En del overtro er forbundet med korset og det omkringliggende område